onsdag den 15. september 2010

Ristede aspargeskartofler med grillet peberfrugtcreme og kylling

Dagens ret var "naturligvis" baseret på en opskrift fra vores grøntsagskasse.



Ristede aspargeskartofler med grillet rød peberfrugtcreme (4 pers.)

Ingredienser

* 700 fed aspargeskartofler
* 5 fed hvidløg
* 500 g snackpeber
* 2 fed hvidløg
* 2,5 spsk Creme fraiche 18% (brugte fromage frais)
* olivenolie
* salt og peber

Fremgangsmåde

Skrub kartoflerne godt, kog dem møre velsaltet vand og lad dem køle lidt ned. Gnid peberfrugterne med lidt olie og grill dem under ovngrillen til skindet bobler og begynder at blive sort - vend dem et par gange undervejs. Læg pebrene i en plastpose og lad dem hvile 10 min. inden skindet trækkes af og de befris for stok og kerner. Blend kødet helt glat med hvidløg, vend creme fraiche (kan erstattes af mayonaise), salt og peber i og smag til. Smag evt. til med lidt chili, oregano eller frisk basilikum... Halver kartoflerne på langs, vend dem med olie, de hele upillede fed hvidløg, salt og peber og bag dem i ovnen ved 225°C til de er gyldne og let sprøde i kanten. Server de rygende varme kartofler med peberfrugtcremen til.

Vi fik retten med et stegt kyllingebryst - yum, det smagte bare rigtig godt

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...