fredag den 2. september 2011

Ganeråd, dårlig service og en lækker smoothie...

Ganeråd: I onsdags var vi i Århus, da vi skulle til et såkaldt "ganeråd" med junior, hvor en plastikkirurg, en specialtandlæge og en talepædagog skulle møde den lille mand. Vi tog til Århus allerede om morgenen, da jeg også skulle se om jeg kunne finde en fin kjole til barnedåben, jeg havde jo et gavekort til en, og heldigvis lykkedes det mig at finde en, yay :o) Derudover spiste vi frokost ved åen og var en tur på kirkegården for at se min mosters grav. Bagefter var vi på besøg hos nogle af vores venner i Hornslet, hvor vi fik en bid mad... Heldigvis havde vi alle disse andre gøremål, for "ganerådet" tog kun 5 minutter! De kiggede kort på junior, fortalte en masse ting vi vidste i forvejen, og spurgte om vi havde nogle spørgsmål!

Dårlig service: Jeg fik en opgradering af min prinsesse-ring af husbonden i barselsgave. Vi var dog først nede at bestille den engang midt i juli. Det viste sig, at dem som laver ringene havde ferie - fair nok. Men de ville nok tage en 3 uger, men de ville ringe når den kom hjem. Fredag i uge 32 - altså for 3 uger siden - smuttede jeg forbi butikken for at høre. Det viste sig, at dem som laver ringene havde haft vandskade i København - fair nok... Jeg kunne forvente den sidst i uge 33 eller starten af 34. I dag smuttede jeg forbi IGEN. Det viste sig, at den var kommer i går, men dem som laver ringene havde kommet til at lave den i forkert størrelse - fair nok. Så nu skulle den sendes tilbage, og der ville komme en ny, nok i løbet af 10 arbejdsdage!!!! Jamen, helt ærligt - det kan da ikke passe at alle de ting sker uden at de gider at informere mig?!? Jeg ved godt, at de har meget andet at bruge tiden på end at ringe til kunder og fortælle om forsinkelser, men jeg synes godt nok at deres service kan ligge på et meget lille sted. Jeg ved godt, at der er ikke nogle af omstændighederne, som man kan gøre noget ved, men jeg er altså lidt mopset! Desværre er jeg bare ikke så god til at tackle sådan nogle ting, hvor jeg egentlig mest har lyst til at få pengene tilbage og gå et andet sted hen... men jeg vil jo gerne have min ring :o)

Lækker smoothie: Min frokost i dag blev påvirket af en sur junior og venten på en håndværker, så derfor blev jeg nødt til at få noget protein-holdigt til eftermiddagssnack. Det blev til en lækker smoothie. Siden sidste gang, hvor jeg blev anbefalet af tilføre lidt mere protein til mine smoothies, har jeg købt en omgang protein-smoothie pulver med jordbær og hindbær, som jeg supplerer en smule med - det smager godt og gør samtidig smoothie'en tyk og luftig.


1 smoothie:
100g jordbær
150ml skummetmælk
10g protein-smoothie pulver
10g nesquick-cacao (ups, det fik jeg lige lyst til, hehe)

2 kommentarer:

  1. Godt, at I havde andre ærinder når de ganeråd kun tog 5 minutter. Har de lagt nogen plan for lille junior? Danmark er indbegrebet af dårlig service - og når man glæder sig til at se sin flotte ring gør det ikke sagen bedre! Lækker smootie, du fik der. Mætter den for en hel frokost?

    SvarSlet
  2. Ja, det var heldigt, at vi havde mere på programmet! Planen er indtil videre, at han skal have opereret næse, læbe og det meste af ganen om ca. 2 måneder. Det skal ske på Riget. Du har helt ret, der er virkelig dårlig service mange steder i DK!
    Nej, den mættede ikke helt, men jeg havde fået en bolle lidt tidligere - den var bare ikke værd at tage billede af, LOL

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...