Efter aftensmaden i går havde jeg et halvt spidskålshoved tilbage, og da vi først opdagede for sent, at et helt nok var for meget, så var det allerede strimlet i tynde strimler. Så det betød jo, at jeg måtte finde på et eller andet med fintstrimlet spidskål til frokost... valget faldt på en coleslaw.
Coleslaw med spidskål 2 pers.
1/2 spidskål i tynde strimler
3 gulerødder, skrællet og revet groft
150g creme fraiche 6%
20g let mayonnaise
1 tsk honning
1/2 tsk citronsaft
salt og peber
Bland creme fraiche, mayonnaise, honning, citron, salt og peber sammen i en skål. Tilsæt strimlet spidskål og revet gulerod og vend det godt sammen. Stil det i køleskabet i minimum 30 minutter inden spisning.
Jeg fik det som sagt til frokost med et par stegte inderfileter - og det var ikke så ringe endda :o) Det er lidt lettere at tygge sig igennem end udgaven med hvidkål, men smager ligeså godt.
Uhmm, elsker coleslaw :-)
SvarSletKh
Birthe
Jeg foretrækker helt sikkert selv spidskål frem for hvidkål. Spidskål er faktisk det eneste kål der rigtigt bliver spist herhjemme- men i aften skal vi prøve en ret med grønkål!
SvarSletBirthe - jep, det er altid godt med coleslaw :o)
SvarSletMissMuffin - det gør jeg generelt også... uh, grønkål, hvordan har du dog lokket Kristian til det :o)