Husbonden og jeg har været vældig dygtige i denne weekend, synes vi selv :o) Vi har fået ordnet alle de småting færdige på juniors værelse, som vi manglede (pånær at sætte døren på, men den skal lige males først :o) Derudover har vi været en tur i Føtex og på Genbrugspladsen, så aftensmaden i dag skulle være let at gå til. Den var ganske simpel, lækker og sund. Den stod på en omgang wok med oksekød, spidskål og grønne bønner.
Wok med oksekød, spidskål og grønne bønner (2-3 pers.)
300g hakket oksekød 3-6%
½ spidskål
250g friske grønne bønner
125g champignon
2 fed hvidløg
80-100g wholewheat nudler
soya
stødt ingefær
chiliflager
hoisin-sauce
rice-wine vinegar
Kog nudlerne efter anvisning på pakken. Nip bønnerne og del dem en gang på tvært. Fjern de yderste blade på spidskålet. Skær det i 4 dele og fjern stokke. Snit halvdelen i tynde strimler. Rens champignons og skær dem i kvarte.
Brun oksekødet i lidt smagsneutral olie i en wok, sammen med hvidløg. Når kødet er brunet tilsættes champignon, som svitses. Tilsæt spidskål og bønner og steg det i et par minutter. Tilsæt en lidt soya-sauce, hoisin-sauce og rice wine vinegar samt stødt ingefær og chiliflager. Jeg ved godt, at dette er meget uspecifikke mængder, men jeg tror altid at det kommer an på smag. Nogle er mere til visse smage end andre. Lad det småkoge indtil bønnerne er møre.
Tilsæt nudlerne til kød og grønt, og lad det stå i minut, og server derefter straks.
mums rigtig dejlig hverdagsret med mange grøntsager - ser godt ud
SvarSletTante Sød - nemlig lige præcis :o9 og tak :o)
SvarSletFor filan da, hvor ser det bare lækkert ud søde!!! Du kan da gøre ALT appetitligt (læs jeg er ikke voldsomt vild med spidskål, men får helt vild lyst til at lave din ret pga. billedet!!!)
SvarSletHvor er du sød Agnethe :o) Jeg synes nu ellers ikke, at det ser vildt lækkert ud, men det smagte ikke meget af spidskål grundet alle de andre ting, så du kunne nu godt prøve :o)
SvarSlet