fredag den 13. januar 2012

Verdens bedste brød

Ja, det hedder opskriften, og jeg må sige - om det er verdens bedste ved jeg ikke, jeg har ikke prøvet alle, men hold nu da fast det var lækkert!

Opskriften er fundet her, dog vil jeg anbefale lige at tjekke den lille video ud, for så er det endnu nemmere at bage brødet.

Her er det smukke, smukke brød

Brødet skal bages i en gryde, som jo naturligvis skal kunne holde til at komme i ovnen - endnu engang sætter jeg stor pris på min Pillivuyt støbejernsgryde .o)

Overflade er smuk og krakeleret på den helt rigtige måde :o)

Krummen og teksturen er helt eminent :o)
Verdens bedste brød - fra Kvalimad.dk

625 gram mel
5 dl vand
2 tsk salt
gær på størrelse med en ært

Brødet skal startes lang tid før det skal bruges, men der er ikke så meget man egentlig skal lave, så bliv ikke afskrækket af det.
    Rør gær i i vandet i en stor skål. Bland derefter mel og salt ned i vandet og rør rundt. Du behøver kun at røre indtil alt melet er vådt.

    Lad dejen hæve i 12 timer. Du bestemmer selv, om du vil lade det hæve ved stuetemperatur eller i køleskabet.

    Hæld dejen ud på et meldrysset bor og fold det sammen i 3 dele. Læg det i et smurt fad, dæk til med et viskestykke og lad det hæve yderligere 2 timer.


    Brødet skal bage i en støbejernsgryde i ovnen. Låget på gryden holder dampen inde, så det kommer til at minde om et brød bagt i en dampovn.

    Varm ovnen op til 250 grader, og sæt en mellemstor gryde ind. Gryden må ikke fyldes mere end halvt op. Lad den gerne være varm i en halv times tid inden brødet bages.

    Bag i 30 minutter ved 250 grader med låget på. Bag derefter 15 minutter ved 230 grader uden låg.

    Tag brødet ud og lad det købe af i mindst 20 minutter inden servering.

    Til det fantastiske brød fik vi en ikke så fantastisk suppe, så den vil jeg undvære at skrive opskriften på. Jeg tror dog nok, at hvis man er helt pjattet med pastinakker, så var den nok meget god, men det er hverken jeg eller husbonden, så det var næsten dømt til at fejle :o) Men brødet var det hele værd - det er bestemt ikke sidste gang jeg bager det.

    12 kommentarer:

    1. Nøj det ser lækkert ud, kan du ikke lige sende en skive sydpå ;-) Gad vide om mine nye gryder kan gå i ovnen...

      SvarSlet
      Svar
      1. Helle - hihi, jeg er ikke sikker på, at det ville være så godt med en skive i posten ;o) Så længe der ikke er noget plastik på gryderne tror jeg umiddelbart godt at alle gryder kan, men jeg vil ikke hænges op på det :o)

        Slet
    2. Uhmm, det ser bare så godt ud! Jeg skal også have det afprøvet, har set det så mange steder efterhånden :-)

      Mange hilsner
      Birthe

      SvarSlet
      Svar
      1. Birthe - det skal du helt sikkert gøre, for det er virkelig lækkert! Jeg vil sige så meget, at det SKAL nærmest prøves :o)

        Slet
    3. Det ligner den cremede pastinaksuppe, som Skagen Food har lavet en opskrift på. Jeg lavede den sidste lørdag - UFF... den røg direkte i vasken.

      SvarSlet
      Svar
      1. Haha - det er skisme godt gættet :o) Det var lige præcis den suppe! Vi vidste som sagt godt, allerede på forhånd, at det nok ikke ville være noget for os, men tænkte at vi kunne prøve :o)

        Slet
    4. Jeg lægger låget til min støbejernsgryde ved siden af i ovnen, mens ovnen varmer op!

      SvarSlet
    5. Det brød ser helt vildt godt ud! Det er hermed tilføjet over til listen over ting som skal prøves. Hvor mange liter er den gryde på, som du bruger?

      SvarSlet
      Svar
      1. Det er altså også vildt lækkert! Jeg er ikke helt sikker, men jeg vil skyde på omkring 4 liter...

        Slet
    6. Fordi jeg mener, gryden bliver hurtigere varm indeni, hvis låget ligger ved siden af, og så er jeg fri for at stå og bøvle med låget og finde et sted at lægge en så pokkers varm sag. Desuden skal ovndøren lukkes hurtigst muligt igen for at holde temperaturen (og uden at man kom til at brænde sig undervejs).

      SvarSlet
      Svar
      1. Jamen, det vil jeg da overveje næste gang, selvom jeg ikke umiddelbart syntes at jeg kan nikke genkendende til de problematikker du nævner :o)

        Slet

    Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...