fredag den 20. januar 2012

Pretty in Pink... salat

I går smuttede jeg en tur omkring fiskemanden, da jeg skulle have fisk til junior, men så tænkte jeg at det måtte husbonden og jeg også hellere få. Valget faldt på en lækker rødtunge, hvor jeg tænkte at den nok var så god, at tilbehøret ikke behøvede at være det helt vilde. Derfor blev det til en rødbede-råkost, men da vi havde stribede rødbeder fra grøntsagskassen endte det med at blive den yndigste lyserøde salat jeg nogensinde har set :o)



Hverken fisk eller salat kan næsten gives en opskrift på, men jeg skriver lige en hurtig en om salaten alligevel. Fisken er blot skyllet, duppet tør, vendt i lidt mel og stegt på panden i rapsolie (ca. 4 minutter på hver side) og krydret med salt.

Rødbede-æble råkost salat (2-3 pers)
ca. 750g stribede rødbeder
2 store æbler - gerne danske
lidt citronsaft

Skræl rødbederne og riv dem fint på et rivejern eller i en foodprocessor. Del æblerne i kvarte, fjern kernehuset og riv dem ligeledes. Bland godt sammen og smag til med lidt citronsaft. Det kan serveres straks, men kan også godt klare at stå ½ time i køleskabet inden servering,

10 kommentarer:

  1. Uhm, rødtunge er godt! Måske det skal være næste uges fisk herhjemme..
    Salaten er super flot:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er lidt i tvivl om jeg egentlig har fået rødtunge før, ja det er godt! Ja, det er en flot lille salat :o)

      Slet
  2. Nam nam altså! Hvor ser det guf ud! Jeg har faktisk aldrig smagt rødtunge, men måske man skulle begive sig ud i det... hmm...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det burde du prøve, det smager mega meget godt :o)

      Slet
  3. hvor ser det godt ud.. den salat skal jeg da huske når jeg bliver træt af at få det samme hele tiden og brokker mig over aldrig at prøve noget nyt..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - ja, det må du se om du kan huske, for den smager rigtig dejligt. Jeg kan meget bedre lide råkost med rødbede end gulerod - det er meget mere saftigt

      Slet
  4. mums, det lyder enkelt og godt! og jeg har vist en rødtunge i fryseren :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Godt og enkelt - det er helt rigtigt... ud med rødtungen fra fryseren siger jeg bare :o)

      Slet
  5. Da mine børn havde den alder, delte jeg rødspættefileter og skiver af kalvelever i passende stykker, som jeg pakkede i stanniol og kom i fryseren med navn på de forskellige poser. Det er så nemt at tage en lille pakke ud og komme i kartoffelgryden for derefter at mose fisken og hakke leveren i persillehakkeren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, og tak for tippet :o) Jeg gør det faktisk allerede, dog ikke lever - det har jeg ikke eksperimenteret med endnu, men hakket oksekød, kylling, rødspætte og torskerogn bliver smidt i fryseren og kogt sammen med grøntsagerne :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...