søndag den 29. januar 2012

Skærising med ovnbagte rodfrugter

Mens jeg og junior her søndag morgen spiser morgenmad og venter på at skulle en tur i Ikea, så kan jeg vist lige nå at fortælle om vores aftensmad fra i fredags. Vi har prøvet at bestille fisk fra Skagenfood sammen med vores grøntsagskasse, og får derfor samtidig leveret en såkald "lille luksus". Vi var meget i tvivl om vi skulle vælge basis eller luksus, men blev enige om at prøve luksus, da den potentielt indeholder nogle spændende fisk vi ikke har prøvet før, og det kan vi godt lide i det lille hjem :o)

Det er nok en lille smule dyrere at købe sådan en kasse, end at gå til fiskemanden, men sidste gang jeg var hso ham kunne jeg se, at det faktisk ikke var den helt store forskel. Desuden så bliver den jo leveret til døren, det er frisk lækkert og i sæson, og så er vi jo i hvert fald sikre på at få fisk den ene gang om ugen :o) Så selvom det i fredags var første gang, så tror jeg helt sikkert at vi prøver et stykke tid endnu :o)

Nå, men fredagens menu bestod som sagt af skærising med ovnbagte rodfrugter:


En decideret opskrift er lidt svær...
Fiskene blev krydret med salt og peber og rullet.
Derefter dampet i en gryde med lidt vand (det skulle have været bouillon, men det havde vi ikke) i ca. 5 minutter, og derefter hvilede i 5 minutter.
Grøntsagerne (rødbede, gulerod, persillerod og champignon) blev rengjort, skrællet og skåret i passende stykker. Vendt i ovnfast fad med lidt olie, honning, timian og salt og peber og bagt ved 200 grader i ca. 45 minutter.

Skærisingen er det kun 2. eller 3. gang vi har prøvet, men det er virkelig en lækker fisk! Der var 6 ret store filetter i vores kasse, vi spise 4 fredag og de 2 sidste bliver brugt til et stjerneskud i dag (mums!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...