mandag den 20. oktober 2014

Ugen på Instagram #3

Atter en uge er fløjet afsted! Hver gang en ny uge er gået sidder jeg tilbage og tænker: hvor blev den af? Hvad har jeg lavet? Og de fleste gange, må jeg indrømme, at jeg er spejlblank ;o)

I modsætning til mange andre havde vi ikke rigtig efterårsferie i sidste uge - det tror jeg først rigtigt kommer, når drengene har ferie. Fordi jeg er lidt udfordret på overskudsområdet havde jeg valgt, at Victor skulle i børnehave tirsdag, onsdag og torsdag og altså holde fri mandag og fredag.

Mandag blev hele dagen brugt med at have besøg af håndværkere, som skulle fikse vores radiatorer og vandbeholder mm., men heldigvis var huset under god beskyttelse af vores helt egen superhelt!


Det viste sig at være den helt rigtige beslutning, at Victor var afsted tirsdag, for der var der besøg af en politibetjent i børnehaven og de fik lov at sidde i bilen! Spørg lige, om der var én, der var stolt!

Min lille lækkerbisken har set lyset i Glee - ligesom sin mor - så det kan være lidt svært at koncentrere sig om morgenmaden!

Instagram kan være et farligt sted mht. fristelser, og i sidste uge reklamerede Den Lille Modedille med 3 for 2 på Fred's World. Jeg blev simpelthen nødt til at slå til, da jeg så denne skønne trøje, som jeg lokkede skønne fotomodel til at vise frem.

Sidst men ikke mindst smed jeg dette billede på instagram i håb om, at der var en eller anden der sad med en lækker rabatkode på denne skønne hylde/reol fra Djeco. Det samme gælder naturligvis herinde!
Ugens vintage instagram:
Tilbage da der var lidt varmere var mine skønne, søde børn ved at interagere :o)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...