Siden jeg for nyligt kogte hønsekødssuppe, har det været meningen at den resterende del af suppen skulle bruges til en omgang klar suppe med hjemmelavede kød- og melboller. Det blev så i går - selvom med det møg-vejr der er i dag, ville det nok have været mere passende, men det var altså i går :o)
Opskriften på suppen er fra sidst. Kød- og melboller stammer begge fra God mad let at lave:
Kødboller til suppe
250g finthakket svine- og oksekød - jeg brugte kun okse
1 spsk fintrevet løg
2 æggehvide el. 1 æg
1/2 tsk salt, 1 knsp peber
3 spsk mel (30g)
1-2 dl suppe el. vand
Rør farsen sammen (jeg brugte min foodprocessor).
Bring 1 liter vand i kog med 1 spsk salt.
Dyp en teske i vandet og form billerne med ske og hånd.
Kog bollerne i 3-4 min.
Tak dem op med en hulsek. Læg dem til afdrypning i en sigte.
Melboller
30g smør
1 dl fedtfri suppe el. vand
60g mel (1 dl)
2 1/2-3 æg
ca. 1/2 tsk salt
Bring smør og suppe i kog i en gryde. Tilsæt melet på en gang - rør hele tiden med en grydeske.
Tag opbagningen af varmmen, når den slipper ske og gryde.
Lad den køle lidt af. Pisk et æg sammen ad gangen. Tilsæt æg lidt efter lidt, da det ikke er sikker, at dejen kan tage alle æggene. Kommer der for meget æg i, bliver dejen flydende. Rør dejen godt efter hver gang, der er tilsat æg. Brug helst en håndmixer.
Tilsæt salt.
Bring en gryde med stor overflade i kog med vand og salt - 1 spsk salt pr. liter. Sæt en kande med koldt vand parat. Desuden en skål med koldt vand og en hulske. Tag gryden af varmen, når vandet koger. Dyp en teske i det kogende vand og form bollerne med den.
Dejen bliver bedst, hvis den bliver rør med en håndmixer. Pas dog på ikke at overrøre dejen.
Den hurtigste måde at lave bollerne på er at fylde dejen i en sprøjtepose med en rund tylle eller i en plastpose af kraftig kvalitet. Pres dejen godt sammen i posen og luk den med en knude. Klip et hjørne af posen. Dyp en bordkniv i det kogende vand. Pres lidt dej frem i hullet, snit det af og lad bollen falde ned i gryden. Kog som beskrevet i opskriften.
Lav kun ét lag boller ad gangen.
Sæt gryden på varmen. Hæld lidt koldt vand i gryden, lige når vandet når kogepunktet. Gentag dette 3 gange i alt.
Tag bollerne op med en hulske og læg dem i koldt vand. Derefter til afdrypning i en sigte. Læg bollerne i den varme suppe lige før servering. De må ikke koge!
Bare for at være rigtig husmoder-agtig, så bagte jeg også selv små flûtes til at servere med suppen.
Miniflûte fra Amo - Den Store Bagebog 2
ca. 12 stk.
ca. 450g Hvedemel
50g sigtemel - det havde jeg ikke, brugte grahamsmel i stedet
275 ml vand
1 tsk salt
1 tsk sukker
1 æg
50g smør
50g gær
Lun vandet til 37 grader og opløs gæren heri. Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt dejen godt. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, ca. 30 min.
Form dejen til miniflûtes. Lad dem efterhæve i ca. 40 min. Pensl med mælk og gem dem et snit på langs med en skarp kniv.
Bagetid: ca. 10-15 min. på midterste rille i en 220 grader forvarmet oven (varmluft 200 grader)
Det var bare super lækkert, smagte mega meget bedre end købe, og det var egentlig ikke fordi det var så besværligt. Dog så jeg i Frk. Jensens at der var en opskrift på melboller til fryseren, den tror jeg lige at jeg skal kigge på, så kunne det være lækkert med en stor portion i fryseren klar til lige at smide i suppen.
Bollerne var også rigtigt gode - en god krumme og en god smag, så det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger den opskrift.
Nøj det ser godt ud. Det er da lige hvad man trænger til sådan som vejret arter sig for øjeblikket!
SvarSletMmm, hvor ser det bare fantastisk og efterårsagtigt ud :-)
SvarSletNej, nej, nej - du er lidt "ond" synes jeg! Jeg ELSKER suppe og hjemmelavede boller - måske jeg skulle gå i gang igen. Lavede det sidste år, men det kan jeg jo ikke leve af i år :-)
SvarSletKH
Birthe
Uh hvor ser det da bare for totalt meget lækkert ud!
SvarSletElsker simpelthen suppe.. Og kunne da godt blive fristet til at forsøge mig med hjemmelavede melboller.
Knus Bianca
Helle - tak, det er helt præcis sådan noget mad man skal have i efterårsvejret :o)
SvarSletTherese - tak, det var det også :o)
Birthe - sorry :o( Men, ja du må hellere komme i gang :o)
Bianca - tak, det var som sagt ikke så svært med de hjemmelavede, så jeg synes da at du skal prøve :o)
Sådan har man ikke altid lavet melboller! For rigtig mange år siden var der en kogekone i Vendsyssel, som var meget kendt - dengang formede man åbenbart bollerne med munden, og da hun havde mistet sine 2 fortænder, kunne hun lave de flotteste boller!!! Akkeja, akkeja - tiderne og moden skifter (heldigvis, hvad visse ting angår!)
SvarSletHihi, ja der kan man bare se... sød historie :o)
SvarSlet