På min lange liste over ting til fryseren står pizzasnegle, både til en hurtig snack, men også til at tage et par stykker med ind på sygehus til fødslen, hvis nu husbonden bliver sulten. Men når jeg nu alligevel skulle lave pizzasnegle kunne vi jo også ligeså godt få pizza til aftensmaden - mums!
Jeg brugte den samme slags dej til begge dele. Opskriften kommer fra Amo's Den Store Fødselsdags Bagebog, men jeg valgte at ændre en lille smule på opskriften, så her kommer den:
Pizzadej
400g hvedemel (det skulle egentlig have været pizzamel, men jeg brugte bare alm. hvedemel)
100g fuldkornshvedemel (opskriften var uden grovmel)
ca. 3 - 3½ dl vand
1½ spsk. olie
1½ tsk. salt
1. opløs gæren i håndvarmt vand
2. tilsæt de øvrige ingredienser til deje, og ælt dejen i ca. 4-6 min, til den er glat og smidig. Form en kugle.
3. lad dejen hæve tildækket og lunt i ca. 30 min.
4. slå dejen ned og form den til en kugle og lade den efterhæve ca. 30 min til dobbelt størrelse.
5. Nu er dejen klar til at blive rullet ud og brugt til pizza.
Ved pizzasnegle laver du sneglene efter punkt 3...
Pizzasnegle
1 portion pizzadej
1 stor dåse koncentreret tomatpure
150g lækker skinke skåret i strimler - jeg brugte en blanding af lufttørret og røget skinke
50g ost - jeg brugte friskrevet cheddar
1. fælge opskriften til pizzadej, men rul efter hævning dejen ud til 30 x 40 cm. Smør tomatpure på, fordel skinke over og drys til sidst med revet ost.
2. rul dejen sammen på den smalle led til en roulade og skær den ud i 16 snegle, der sættes på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhøve tildækket og lunt i ca. 40 min.
3. forvarm ovnen til 220 C (varmluft 200 C) og bag sneglene 8-10 minutter.
De kan evt. pensles med æg og drysses med lidt ekstra ost inden bagning.
Jeg synes for øvrigt, at hvis man bruger lidt "bedre" fyld en tomatketchup og kogt skinke, som står i opskriften, får man en MEGET mere lækker pizzasnegl.
Pizzaen fik en omgang tomatsauce, lidt revet cheddar, champignon, cocktailpølser, skinke, ananas og en kugle mozzarella på og blev bagt ca. 10 min. på bagesten ved 220 C. De blev også rigtig gode.
Så nu mangler jeg efterhånden kun en omgang burgerboller og nogle chokolademuffins, og så har jeg klaret hele listen - yay :o)
Hej Camilla
SvarSletHvor sjovt vi fik også pizza her til aften. På vores var der peberfrugt, løg, cocktailpølser, revet skinke og ost. Kan se jeg havde glemt champignon :-)
Det lyder som om fryseren er ved at være fyldt godt op. Det er rigtig dejligt at man har let mad når nu dagene kommer til at gå med baby hygge.
Håber du viser når du har lavet chokolademuffins, jeg mangler en god opskrift på dem :-)
Knus
Merete
Uhmm, kommer lige i tanke om at det er længe siden vi har fået pizzasnegle :-)
SvarSletKH
Birthe
Det er en super god idé at have godter i fryseren når man lige har født. Jeg lavede mandelsnegle inden mine tre fødsler og smed i fryseren og kunne servere lune snegle til de gæster der kom forbi. Det var nemt og hurtigt.
SvarSletHej Merete,
SvarSlethihi - jamen, pizza er altså også godt! Jeg satser også på, at vi kommer til at nyde godt af en masse med i fryseren, for madlavning bliver nok ikke lige første prioriteten! Jeg skal nok vise når jeg får lavet nogle chokolademuffins - jeg prøver nemlig også stadig at finde den ultimative opskrift :o)
knus
Camilla
Hej Birthe,
SvarSletdet er faktisk kun 2. gang jeg har lavet pizzasnegle, 1. gang var til madbloggertræf til turen, og nu 2. gang - men det bliver bestemt ikke sidste gang, for det er nu en god lille snack :o)
knus
Camilla
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
SvarSletHej Camilla,
SvarSletjeg fik at vide i går, at jeg var meget overskudsagtigt sådan at fylde fryseren op, men jeg tænker alligevel at overskuddet er der mere nu end når baby er kommet til verden!
knus
Camilla