fredag den 14. oktober 2011

Hjemmelavet hønsekødssuppe med langtidshævet brød

Nu hvor efteråret for alvor er ved at være over os, så er det også ved at være tid til alle de dejlige efterårsretter, som f.eks. suppe :o) I går gik der rigtigt husmoder i mig, så dagens menu stod på hjemmelavet hønsekødssuppe med langtidshævet brød.

Hjemmelavet hønsekødssuppe:

1 kylling/høne
2 løg
2 gulerødder
1 porre
6-8 peberkorn
salt
2 forårsløg
150g champignon
200g grønne asparges

Rens og skyl kyllingen. Put den i en gryde, hæld vand på til det dækker. Bring gryden i kog, skum af og tilsæt løg, gulerødder, porrer, peberkorn og salt. Lad det simre i 1 1/2 til 2 timer. Tag gulerødderne op når de er færdige.

Når kyllingen er mør tages den og grøntsagerne op og lægges på et fad. Lad suppen stå og falde ned i gryden. Når den har hvilet lidt kan den sies over i en anden gryde - lad evt. det sidste blive i gryden. Pil kyllingen og skær kødet i passende stykker.

Bring den siede suppe i kog, tilsæt champignon i skiver og lad det koge i 5 min. Tilsæt forårsløg og asparges i stykker og kog i et par minutter. Tilsæt kyllingekødet og gulerødderne i tern og varm igennem. Server straks med lækkert brød til.


Brødet kommer der til gengæld ingen opskrift på. Det var okay, men have ikke fået nok salt, dejen var for lind, så det måtte bages i en form og så havde det vist ikke fået helt nok... men det var pænt og ville have været godt, hvis de nævnte fejl havde været rettet :o)

5 kommentarer:

  1. Uhmm, jeg elsker sådan en god hønsekødssuppe, må nok snart igang med suppegryderne :-)

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
  2. Uhm.. det er også bare ynglingsspise herhjemme.
    Knus Bianca

    SvarSlet
  3. Birthe - ja, suppegryderne bliver ligesom lidt mere aktuelle når der er koldt :o)

    Bianca - vi er også rigtig glade for det, men det er sjældent at jeg fedter mig sammen til at lave det fra bunden :o)

    SvarSlet
  4. Mmh, jeg lavede også hjemmelavet hønsekødssuppe sidste weekend. Og faktisk var den så hjemmelavet, at selv melbollerne, som vi kom i, blev lavet fra bunden! Der blev jeg faktisk ret imponeret over mig selv :D (det skal dog siges, at hvis der havde været en pose suppeboller i fryseren havde jeg helt klar brugt dem - den hjemmelavede del kom mest af at det var det eller ingenting ;)

    SvarSlet
  5. Uh, hjemmelavede melboller, det tror jeg at jeg må lave næste gang, for de er bare super gode :o)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...