søndag den 6. januar 2013

Chicken Pasta Alfredo

Da jeg for efterhånden mange år siden boede i London og arbejdede på pub var der en ret på menuen, som jeg næsten altid spiste - dvs. den blev indtaget mange gange i de 2 x 6 måneder jeg arbejdede på 2 forskellige pubber i samme kæde. Jeg gik på jagt efter en opskrift, og selvom retten jeg fik lavet var rigtig lækker (og ikke særlig januar-venlig) så mindede den desværre ikke helt nok om livretten - så jeg må prøve igen :o) Jeg valgte at tilsætte lidt grøntsager, for alligevel at gøre retten anelse sundere, og det smagte skønt, men desværre var der ikke den store tid til at lade saucen simre, og jeg tror det var grunden til at det ikke blev helt som håbet. Ikke desto mindre skriver jeg opskriften alligevel, for selvom den ikke mindede mig om London for 15 år siden, så smagte det stadig skønt :o)
 

Chicken Pasta Alfredo
2-3 pers. i 2 dage

600g tørret pasta
650g kyllingeinderfilet
250ml fløde
250ml sødmælk
500g champignon
1 spuash
100g friskrevet parmesan
50g friskrevet cheddar
50g smør
salt og peber

Steg kyllingen i lidt olie, krydr med salt og peber og stil til side.

Rens champignon, skær dem i skiver og steg dem godt på panden, krydr med salt og peber og stil derefter til side. Skyl squashen, skær den i stykker og steg ligeledes på panden, og stil til side.

Kog pastaen efter anvisning på pakken, og stil til side (der er vist lidt et tema her!)

Smelt smørret i en stor sauterpande, tilsæt derefter mælk, fløde, parmesan og cheddar. Lad det simre i 10 minutter til det tykner og bliver cremet. Tilsæt pasta, champignon, squash og kylling i mindre stykker. Varm det hele godt igennem og server straks med lidt ekstra parmesan på toppen.

Dagen efter er resten af retten, i bedste Stop Spild af Mad- stil super velegnet til at komme i et ovnfastfad, og blive gratineret med en smule ost på toppen. Mums!


7 kommentarer:

  1. Okay, det kan godt være det ikke er den mest januar venlige opskrift, men det ser rigtig godt ud. Jeg har jo ikke noget at sammenligne med så mon ikke det kunne blive et hit her :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte også skønt, og jeg kan klart anbefale det :o) Jeres referenceramme er jo ikke den samme, så jeg er overbevist om, at I vil være vild med retten :o)

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
  3. Mums!! Jeg er en sucker for sådan en gang pasta. Jeg plejer dog at smide lidt rødløg, porrer og bacon i også. Så min er vist mindre januarvenlig end din:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pasta er altså bare skønt! Hihi - ja, bacon er vist ikke særlig januar-venlig - men det smager skønt :o)

      Slet
  4. Uhh, det ser godt ud. Jeg har faktisk en opskrift liggende på noget Pasta Alfredo af en art liggende et eller andet sted. Har aldrig prøvet den, og kan ikke engang huske hvad den indeholder, men din ser virkelig god ud, så måske prøver jeg din, og fortsætter med de engelske klassikere, efter mine fisk og fritter i går ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Du burde helt klart prøve - Pasta Alfredo er bare det bedste! :o) Uh, fish & chips er heller ikke så ringe endda :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...