torsdag den 17. januar 2013

Rødbedesalat

Her en af dagene fik vi denne smagfulde og SMUKKE ret til aftensmaden. Den var meget simpel, men også meget lækker. Så derfor kommer opskriften naturligvis her på bloggen :o)

Rødbedesalat 4 pers.

1 kg friske rødbeder
1/2-1 granatæble
100-150g god feta - vi bruger næsten altid Puck, fordi den er så skøn og cremet!
1 spsk olie
1 tsk citron
1 tsk honning
salt og peber
Persille

Skyl rødbederne og kog dem derefter møre i letsaltet vand. Hæld vandet fra, overhæld dem med koldt vand og pil skrællen af. Hvis de får lov at stå nogle minutter i det kolde vand, kan de næsten smuttes.

Skær rødbederne i tern, og vend dem i en blanding af olie, citron, honning, salt og peber, samt lidt hakket persille.

Når de er kølet helt af bredes de ud på et stort fad. Pynt med granatæblekerner og feta i stykker og lidt ekstra persille, og server til alle former for kød, fisk eller fjerkræ.


8 kommentarer:

  1. Svar
    1. Det er så lækkert, så det burde du i hvert fald gøre :o)

      Slet
  2. Uhm, det er bare en lækker kombination :) Har selv lige lavet en version med bagte rødbeder, saltede mandler og balsamico; http://www.louiogbearnaisen.dk/2013/01/pink-tosesalat-bagte-rodbeder-med-granataeble-saltede-mandler-og-balsamico.html.
    Ret skønt med feta i, det vil jeg prøve næste gang :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en super lækker kombination :o) Uh, din udgave lyder bestemt også lækker, mums!

      Slet
  3. Åhh jeg ELSKER farverne! Det er godt nok en ret der gør mig glad både udenpå og indeni og så er jeg sikker på den smager super godt :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, både glad udenpå og indeni :o) Det smagte skønt!

      Slet
  4. Uhm hvor ser det lækkert ud! Rødbeder er så lækre og smukke, og sammen med hvid feta er det jo "a feast for your eyes" :D men jeg spiser også i allerhøjeste grad med øjnene såvel som munden ;)

    - Maj :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sætter også utrolig stor pris på smuk mad - og spiser også meget med øjnene, men der findes ikke mange ting der er mere smukke end rødbeder :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...