Ja, det lyder simpelt og det var det også. I vores skønne værtindegave nytårsaften var der nemlig en fin og smuk pasta. Jeg syntes, at det ville være synd at koge den til døde og smide en kødsauce ovenpå. Derfor gjorde jeg også brug af citronolien, som ligeledes var i værtindegaven og lavede en meget enkel, men også utrolig lækker pastaret.
Pasta med citronolie og tigerrejer - 2 pers.
250g god tørret pasta
150-200g optøede, rå og rensede tigerrejer
1 tsk olie
2 spsk citronolie
1dl friskrevet parmesan
Persille
salt og peber
Sæt vand over til pastaen.
Opvarm lidt almindelig olie i en sauterpande og steg tigerrejerne. Kog pastaen efter anvisning på pakken. Dræn den færdige pasta, hæld den over til rejerne, tilføj citronolie og parmesan og varm godt igennem. Tilføj lidt hakket persille og server straks.
Som man kan se, er det en meget simpel ret - det eneste man blot skal huske er, at pastaen ikke må stå og vente, så hellere tag tigerrejerne lidt af blusset og vent til pastaen er klar. Mums - det smagte SKØNT!
Hvor er det altså bare en smuk ret og det lyder SÅ lækkert! :D
SvarSletDet var nemlig en smuk ret, og den smagte ligeså skønt som den ser ud :o)
SletDe er godt nok fine de pastaer, og umm den ret lyder god :-)
SvarSletDe var nemlig bare så fine de pastaer og smagte skønt :o)
Slet