onsdag den 16. januar 2013

Dulce de leche

Okay, jeg indrømmer det blankt. Denne opskrift er bestemt ikke nogen nyhed, for det er vel efterhånden et kendt faktum, at en dåse kondenseret mælk kan forvandles til den mest lækre dulce de leche eller karamel om du vil. Men jeg skulle bruge en portion forleden dag, da jeg skulle bage, og så fik jeg alligevel lige lyst til at smide det på bloggen, for dem, som endnu måtte have denne skønhed til gode :o)

Dulce de leche

1 dåse kondenseret mælk

Pil etiketten af en dåse kondenseret mælk. Put den i en gryde og dæk HELT med vand. (Læg evt. en klud i bunden af gryden, så det ikke larmer). Bring i kog og lad det simre i 3 1/2 - 4 timer. Hold øje med vandmængden og hæld mere på hvis er er nødvendigt - den må IKKE koge tør!

Efter endt kogetid tages dåsen op og afkøles i 10 minutter inden du åbner den. Ved opbaring på køl (i en skoldet beholder) vil jeg tro, at den kan holde sig en uges tid eller 2 - hvis det da ikke er spist!

SÅ simpelt, men SÅ lækkert :o) Jeg har fundet ud af, at jeg synes smagen minder om den blå og røde karamelstang fra Malaco... MUMS!



4 kommentarer:

  1. Den bedste karamelstang af dem alle!
    Jeg synes faktisk det er rart med en tilsyneladende idiotsikker fremgangsmåde at processen, for jeg har aldrig rigtig turde give mig i kast med det. Har læst lidt for meget om eksploderede dåser tror jeg ;)
    Har et par dåser kondenseret mælk på lager, og skal holde brunch på søndag - mon ikke dulce de leche vil passe formidabelt til nogle pandekager?

    SvarSlet
    Svar
    1. Så meget den bedste karamelstang :o)

      Uh, til pandekager tror jeg ville være SÅ godt! Jeg synes du skulle prøve, det med eksploderende dåser tror jeg kun kunne ske hvis man lader den koge tør - men det kræver vist meget meget lang tid!

      Slet
  2. Jeg ELSKER det også! Og billigere end de dyre dulce de leche smørepålæg-selvom min mor var lidt bekymret for elregningen, da jeg kogte dåsen, haha. Jeg har nemlig lige lavet noget til at bruge som fyld i nogle lækre Snickers cupcakes! (opskrift her, hvis det har interesse ;) : http://bakedbyblondie.bloggersdelight.dk/2013/01/snickers-cupcakes/ ) Næste gang tror jeg, at jeg vil forsøge mig med det som topping på en cheesecake :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - ja, man skal nok ikke tænker for meget på elregningen ;o)

      De cupcakes ser bare såååå lækre ud - de skal vist prøves :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...