onsdag den 16. september 2015

Farvel? På gensyn?

Som det er tydeligt på bloggen, sker der ikke sker der ikke så meget herinde for tiden.

Min hverdag består i, at jeg tre dage om ugen står op kl 4.50 og tager i motionscenter. Derefter hjem, i bad, gøre mig klar og så står husbonden og drengene op. Alle 5 ugedage tager vi allesammen afsted omkring 7.15-7.30 hvor drengene bliver afleveret i dagpleje og børnehave. Derefter kører jeg sammen med husbonden til hans arbejde, hvorfra jeg tager en 45 minutters bustur inden jeg møder på arbejde kl 9.00. Kl. 17.00 får jeg fri. Hvis jeg er heldig kan jeg gå et par minutter før, så jeg når en tidlig bus hjem og så er jeg hjemme 17.55. Hvis ikke, er jeg hjemme 18.10. 

Derefter kaster vi aftensmad i hovedet inden drengene kommer i seng - Felix kl 19, Victor 19.30. Så er der opvask osv inden jeg kollapser på sofaen. Herfra orker jeg ikke at rejse mig før det er sengetid.

Hvis jeg er heldig har jeg fri hele weekenden. Hvis jeg er uheldig skal jeg arbejde lørdag fra 9.00-13.00 og hvis vi er rigtigt uheldige bliver husbonden nødt til at tage på arbejde hele søndag, da han ikke har nået det, han gerne ville i løbet af ugen.

Så hvis jeg skal være hele ærlig synes jeg sgu ikke helt, at jeg har tid til min lille blog.

Jeg overvejede at  lukke den helt ned, men er kommet frem til, at jeg nok ville savne den, da den jo alligevel har været en del af mit liv i lang tid.

Så i stedet tror jeg bare, at jeg er kommet frem til, at jeg nok mere eller mindre stopper med at blogge. Jeg gider ikke have dårlig samvittighed over ikke at få lagt nye indlæg op mere, og jeg har faktisk nydt den sidste tid, hvor jeg bevidst ikke har blogget. 

På et punkt ville jeg ønske at jeg havde måder af tid og overskud til bloggen, men da der overhovedet ikke er tilfældet er der nok den klogeste beslutning.

Om jeg en gang imellem smider et indlæg ved jeg endnu ikke, men det må tiden vise ...

Så - måske på gensyn, måske farvel ... :'(

onsdag den 9. september 2015

Boganmeldelse: Børnenes Bagebog

Her efter sommerferien var junior og jeg så heldige at få en bog ind ad døren til anmeldelse, og det var en bog, som uden tvivl faldt i begges smag. Der var nemlig tale om Børnenes Bagebog af Katrine Klinken.

Jeg er ret begejstret for denne fine lille kogebog. Den har masser af dejlige opskrifter, gode tips til børnene, et lækkert design og en masse fine billeder, der vidner om, at der har været børn med inde over under fremstillingen af bogen. Dvs. bagværket på billederne ser ikke "perfekt" ud, men sådan som bagværk nu gør, når man har børn med i køkkenet.

Opskrifterne er delt ind i 3 sværhedsgrader, som jeg mener at Junior og jeg snakkede om første gang vi kiggede bogen igennem. Det vidste husbonden dog ikke,  så han var meget forundret, da junior kiggede på en opskrift og sagde: "Den er lidt svær" :oD

Jeg bad junior om at kigge bogen igennem og vælge hvad vi først skulle prøve. Valget faldt på en skøn citronmåne, som han insisterede på skulle pyntes med kirsebær ligesom i bogen. I bagklogskabens lys skulle jeg nok ikke have skåret de meget saftige kirsebær over og lagt med skæresiden nedad ;o)

Desuden kastede vi os også over opskriften på pizzabunde fra bogen og de var bestemt også en stor succes.

Som nævnt allerede i starten er jeg ret begejstret og vil derfor gå så langt som til at give bogen 6 ud af 6 stjerner!

 Anmeldereksemplar: Børnenes Bagebog af Katrine Klinken.
Udgivet af Politikens Forlag i juni 2015





Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...