onsdag den 25. februar 2015

Kom til lancering af Magnificent Mama!

Hermed en slags servicemeddelelse :o) Jeg har fået lov at omtale nedenstående her på bloggen, da jeg selv optræder som udstiller med min kager! Nedenstående tekst er mere eller mindre sakset direkte fra arrangøren ...

- Hvad?
Åbnings event for Magnificent Mama, som er et website, som fokuserer på inspiration til mødre. Et site med interviews/billedeserie af forskellige mødre. Online magasin ved navn LOOKBOOK, som har samlet inspiration til børnemode, skønhed og interiør. Derudover vil der også være fokus på iværksætter kvinder - stærke inspirerende kvinder.

-  Hvor?
Østre havnegade 34, 9000 Aalborg, Byens rum i Salen kl 12.30 - 15.

- Hvad skal der ske?
Det online univers bliver håndgribeligt for en dag, med hjælp fra nogle dejlige samarbejdspartnere som: bObles, Søbogaard, Hevea, Coolkidz, Asta og Alfred, Kvickly og Pierrot la Lune. Desuden er undertegnede som nævnt til stede som repræsentant for FANDANKO. Jeg vil have udstillingskager med ... og smagsprøver :o) En skøn stund med introduktion til samarbejdspartnerne og websitets koncept. Børn er naturligvis mere end velkomne!

Magnificent Mama går først i luften som website 1. marts, men er allerede nu at finde på Instagram og Facebook.



Jeg håber, at se nogle af jer dernede - og sig endelig til, hvis I kommer og har set det her på bloggen. Jeg vil så gerne hilse på :o)

søndag den 22. februar 2015

Superheltetræf

Da jeg var barn var mine fastelavnskostumer oftest hjemmelavede - men det var vist også mest normalt dengang for 100 år siden. Sidste år var Juniors også delvist hjemmelavet - der var han nemlig den sødeste pirat.

Da vi i år snakkede om hvad han gerne ville være til fastelavn kom svaret promte - og ens hver gang - Spiderman! Så fordi jeg er så nem, og fordi vi havde et tilgodebevis liggende, fik han sit ønske opfyldt. Mini havde jeg egentlig overvejet skulle være Lille Per, da han fik en Bodil i julegave, men da det kom til stykket var det bare lidt lettere, at smide ham i Juniors fra forrige år (stakkels barn, som endnu en gang ikke får noget der er hans eget!), så Mini blev Superman og de var begge to absolut bedårende, hvis du spørger moren :o)

Beklager på forhånd for de alt for mange billeder ...

mandag den 16. februar 2015

Kagehjælp ...

Som skrevet for nogle uger siden, så er jeg i øjeblikket i praktik hos FANDANKO, hvor jeg laver kager. Håbet er, at det kan blive til lidt forretning. For at kunne sælge nogle kager er jeg ved at lave nogle udstillingsmodeller, som potentielle kunder kan se. Derfor har jeg brug for lidt hjælp fra jer søde læsere :o)

Der er 3 ting jeg gerne vil have hjælp til.

For det første kunne jeg godt tænke mig at høre, hvilken af mine KAGER du bedst kan lide udseendet på?

Dernæst vil jeg gerne høre, hvilken smag du måtte foretrække i en lagkage, hvis der var frit valg på alle hylder?

Sidst kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad for en slags kage - udseendemæssigt - du synes jeg skal lave som en udstillingsmodel?

Jeg har været ved at lave et par stykker, men vil gerne være sikker på, at jeg rammer så bredt som muligt. Samtidig vil jeg også gerne udfordre mig selv lidt og lave noget jeg ikke nødvendigvis har prøvet før. Nedenfor ses et par af dem jeg har lavet i den forgangne uge. Jeg skal i øvrigt nok have taget nogle bedre billeder af dem :o)

søndag den 15. februar 2015

73. kage: Strandkage med piratskat

Jeg forstår ikke, at der allerede er gået 2 uger siden vi fejrede Minis fødselsdag. Men dagene går ret stærkt i øjeblikket, med praktik hele dagen og forsøget på at få hverdagslivet - og jobsøgningen - til at hænge sammen bagefter. Derfor er jeg også kommet meget bagud med bloggen - som sædvanligt ;o) - men fandt lige et øjeblik, hvor jeg kunne finde tid til at blogge om kagen.

Som man kunne se på mit tidligere indlæg var der dømt pirattema, men vi var ikke helt nok mennesker til, at jeg kunne kaste mig ud i en piratsskibskage, så det blev en smule mere enkelt, men også absolut velsmagende :o)



Kagen bestod af:

Mørke lagkagebunde
Granatæblemousse
Hvid chokolademousse med stykker af oreo
IMBC
og "sand" af blendede Digestives

Den faldt vist i god jord ved de fleste - selv smagte jeg den desværre ikke :o(

mandag den 9. februar 2015

Pæn opbevaring til børnenes kreative sysler

Det er faktisk fuldstændig omsonst for mig at skrive dette indlæg, for "ingredienserne" er efterhånden købt for et par uger siden, så derfor kan det nok nærmest ikke kopieres. Men ikke desto mindre kommer det alligevel til lidt inspiration.

Jeg vil gerne være sådan en mor, der sørger for at gemme alle børnenes tegninger og andre småting. Så må de selv finde ud af, hvad de vil gøre med dem når de bliver ældre. Dog synes jeg godt det kan være svært at finde en pæn og praktisk løsning. Begge dele var Netto så søde at opfylde for nyligt, så jeg købte en kasse og et ringbind til hver dreng, og klistrede navn på i neon-klistermærke-papir fra Søstrene Grene og er faktisk ret glad for resultatet. Jeg endte med at få husbonden til at køre forbi og købe et par stykkere mere - en i lys, en i mørk og en i kobber til nogle af mine ting, for jeg synes det er ret pæne. Især taget i betragtning, at de var vældigt billige :o)



søndag den 8. februar 2015

Fødselsdagsfest for Felix :o)

Jeg er MEGET ramt! Først var jeg syg 2 dag og så i onsdags fik jeg endelig startet i praktik og det er altså faktisk ret hårdt pludselig at stå i et køkken hele dagen :o) Jeg skal jo også være aktivt jobsøgende samtidig, og når jeg endelig kommer hjem med 2 sultne og trætte børn skal der gerne aftensmad på bordet så hurtigt som muligt, og så skal de i seng og så skal der smøres madpakke og så skal der ordnes tøj osv. - ja, så er der ikke meget overskud til at skrive ansøgninger, men det må jo til :o)

Nå, men jeg har derfor heller ikke fået blogget om fødselsdagen vi holdt sidste lørdag. Eller dvs. jeg lå jo delvis i sengen den dag og husbonden måtte alliere sig med min familie og lave maden klar til at spise. Det var virkelig nederen at ligge inde i sengen og gå glip af noget. Men heldigvis fik jeg det en lille smule bedre i løbet af dagen, så jeg kunne være en smule med. Det var dog mega mærkeligt, for søndag var jeg lidt i bedring, men da jeg vågnede mandag morgen var jeg hundesyg igen! Det er altså ikke okay!

Dagen startede med, at Felix fik fødselsdagssang og gaver. Jeg gik ind til Victor, som sov, og sagde at vi skulle op for at synge sang, og inden jeg fik set mig om stod han ude i gangen og var helt klar. Han plejer ellers nogle gange at være lidt sløv i optrækket om morgenen :o)

Vi havde inviteret til brunch. Så på menuen stod:
hjemmebagt rugbrød, hjemmebagte grovboller og hjemmebagt HELT hvidt franskbrød.
Ovnbagte æg med bacon, engelske pølser, små pandekager med sirup.
Græsk yoghurt med bærkompot og müsli.
Ost, spegepølse. pålægschokolade, hjemmelavet nutella og hjemmelavet marmelade
samt frugt og grønt.


Efter brunchen var der naturligvis også kage. Både en stor lagkage, som får sit eget indlæg, og skønne æblemuffins med karamelfrosting. Jeg vandt i efteråret en give away med cupcakepynt og -forme, så temaet for fødselsdagen gav næsten sig selv med pirater.

Den unge fødselsar blev beværtet af sin onkel, som var behjælpelig med at holde cupcaken, for det syntes han åbenbart ikke selv, at han kunne. Derfor startede han med bare at sætte hele hovedet ned i den! :o)

tirsdag den 3. februar 2015

2 . 1

I dag bliver vores smukke lille dreng 1 år! Siden han er barn nummer 2, må det jo være med overskriften 2.1 :o)

Vi fejrede hans fødselsdag i lørdags, og for ikke at gøre barnet mere forvirret end godt er lod vi som om det var der det var hans fødelsdag, så dagen startede med sang og gaver. Senere kom hele familien til fødselsdag. Desværre var jeg syg og dårlig og måtte ligge i sengen noget af dagen og det har også været tilfældet lige siden, så det kører virkelig for mig!

Men det var ikke det, som dette indlæg skulle handle om! Det føles som om han lige er kommet til verden og samtidig som om han har været her for evigt vores lille Mini. Meget er sket på et år - og jeg kan med ærlighed i stemmen sige, at havde det ikke været for hans ankomst ville 2014 virkelig have været et MEGET dårligt år! Det var et ret ringe år, men han opvejede en stor del.

Fødselsdagsfesten, som løb af stablen trods sygdom, kommer der lidt om en af dagene, men her er lige et enkelt billede af den skønne fødselar.


og her er endnu en gang det første billede af ham, da han kun var få minutter gammel :o)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...