tirsdag den 29. marts 2016

92. kage: Dåbskage i feminine farver

Tilbage i februar måned holdt en af mine søde kusiner barnedåb for sin lille datter, og da jeg blev spurgt om jeg ville lave en kage sprang jeg naturligvis til med det samme! Jeg lavede også kagen da storebror blev døbt for næsten 3 år siden.

Vi blev enige om en feminin kage med forskellige farvede lag og hvid pynt. Den blev egentlig meget enkel, men også ganske sød synes jeg. Bamsen på toppen lignede noget jeg har lavet før, men det gør den ikke mindre sød :o)

Indeni kagen var der dulce de leche mousse og hindbærmousse, samt lyse bunde og smørcreme med hvid chokolade. Det forlyder at det var en god kage, så det var jo rart :o)



fredag den 25. marts 2016

Glædelig påske

Så har vi endelig påskeferie! I modsætningen til rigtigt mange andre havde vi ikke fri her mandag-onsdag, men til gengæld tager vi revanche og holder fri hele næste uge :o) Ferien skal bruges på afslapning, fejring af bryllupsdag, påskefrokoster - en af dem i går - og en tur til Legoland. Så vi får nok at se til.

I går havde vi hele min familie på besøg, samt svigermor og -far, til en omgang påskefrokost med helstegt kalkun, påskeægsjagt og masser af søde sager. Det var en rigtig dejlig eftermiddag, men også lidt hård ... som dog var helt selvvalgt pga. madlavningen. Men det betyder, at vi i dag i hvert fald laver så lidt som muligt!

Hovedretten bestod af helstegt kalkun med traditionel engelsk "stuffing" som fyld, serveret med hvide kartofler, "Roast potatoes" (stegt i andefedt!!), brun sauce, waldorfsalat og gulerødder.
Den helstegte kalkun parteret og serveret med traditionel engelsk "stuffing" som fyld

Til dessert fik vi lækre Spangsberg flødeboller og en skøn pavlova med syltede kirsebær på toppen.

 Efterfølgende var der påskeægsjagt, hvor alle var meget engagerede pånær Mini og hans kusine. Mine valgte i stedet af lege modeltog :o)

Efter gæsterne var taget hjem blev aftenen brugt på sofaen med en god film!

tirsdag den 15. marts 2016

Minis fødselsdag

Vi holdt naturligvis en fødselsdag for den unge mand, da han blev 2. Dagen blev også den, hvor han blev klippet for første gang. Jeg synes han var ret sød, da han sad der, så det var godt, at husbonden tog en masse billeder.

Vi kørte lidt et mini-tema til fødselsdagen. Dvs. menuen bestod af mini-hotdogs, mini-pizzaer, mini-vinger og ikke-så-mini-milkshakes. Husbondens bror pointerede, at det var første gang han havde været til fødselsdag, hvor alle fik en børne-menu ;o)

Der var naturligvis en kage, men den kommer selvfølgelig i et indlæg for sig.







onsdag den 9. marts 2016

91. kage: Minion

I slutningen af januar havde et af de andre søde børn fra Minis mødregruppe fødselsdag, og jeg ville naturligvis gerne være behjælpelig med en kage! Jeg blev ret glad da hans søde mor forslog en kage med Minions for jeg synes de er ret søde :o) Dog har jeg en stor dreng herhjemme, som bestemt ikke kan lide dem ... da de har knapper på!!!

Da det var en kage til omkring 15 personer blev den kun i en etage, men resultatet blev nu ganske godt synes jeg :o)

Kagen indeholdt:

Kakaobunde
Chokolademousse med daim
Hindbærmousse
Hvid chokolade frosting
Fondant


fredag den 4. marts 2016

90. kage: Frost

Tilbage i november sidste år røg der endnu en kage ud af mit køkken. Denne gang var det til min kusines skønne datter, som ønskede sig en Frost kage. Jeg har kun lavet en enkelt én før, så jeg sprang gladeligt til! Det var egentlig en meget enkel kage, for jeg havde aftalt med Melissas mor, at der skulle figurer på toppen. Dog syntes jeg for, at lave den ene anelse mere spændende, at det var sjovt med lidt sne ved siden af kagen, og desuden var der også et stort ønske om at få "Skumfidus" på kagen, så ham lavede husbonden "naturligvis" :o)

"Istapperne" er lavet af isolmalt tilsat farve. Det var desværre ikke helt som jeg gerne ville have dem, men det gik alligevel

Jeg har for en gang skyld taget et billede af et stykke af kagen, men det er mest fordi jeg synes, at den blev ret fin meget blå bunde indeni :o) Jeg lavde dem ved at lave bundene uden æggeblommer, og så farve den, så den blev blå. Fyldet kan jeg naturligvis ikke heeeeelt huske, udover at det var blåbærmousse med friske blåbær i, og så en chokolademousse med et eller andet fyld i også.

Kagen faldt heldigvis i smag hos den yndige fødselar og jeg fik lov at leve lidt af mine pigedrømme ud ;o)




Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...