tirsdag den 5. april 2011

Chokolade Mandel Macaroons

Da mine svigerforældre for nyligt var i Australien, og besøge husbondens onkel og mormor, medbragte de en vidunderlig gave til mig...


Jeg tror bestemt at jeg bliver nødt til at prøve alle opskrifterne deri... men 1. valget faldt på Chokolade Mandel Macaroons, som jeg havde med i lørdags.

Chokolade Mandel Macaroons (16 stk.)

3 æggehvider
55g sukker
160g flormelis
25g kakaopulver
120g malede mandler
2 spsk. kakaopulver extra
60ml piskefløde
150g finthakket mørk chokolade

1. Læg bagepapir på 1-2 bageplader.
2. Pisk æggehviderne i en lille skål med en håndmixer indtil de får bløde toppe. Tilsæt sukker og pisk indtil sukkeret opløses; put blandingen i en større skål. Vend sigtet flormelis og kakao samt malede mandler i af 2 omgange. *Note: jeg piskede altså bare æggehviderne i den store skål fra starten...*
3. Put blandingen i en sprøjtepose, som har en 2 cm stor glat tylle. Lav macaroons på 4 cm i diameter på bagepladen med 2 cm mellemrum. Bank let pladen i bordet, så macaroons'ne fordeler sig lidt. Drys med det extra kakaopulver og lad dem stå i 30 minutter.
4. Imens opvarmes ovnen til 150gr. (140 hvis det er varmluft)
5. Bag macaroons i 20 minutter. Afkøl dem på en rist.
6. Bring fløden i kog i en lille gryde, fjern den fra varmen; tilsæt den hakkede chokolade og rør indtil det er glat. Stil det i køleskabet i ca 20 minutter eller indtil det er smørbart.
7. Læg macaroons sammen med chokoladecremen.


De var meget lette at lave - det eneste der egentlig tog tid var at smutte mandlerne, da jeg ikke kunne finde malede mandler/mandelmel.
Som kan ses på billedet fik de tutter så de kun kunne ligge på siden, men jeg tænker at næste gang kan jeg måske lige bruge en ske eller en paletkniv til at gøre dem lidt mere flade...
Men de kan i hvert fald anbefales - en lille bid af chokoladehimmel i hver :o)

16 kommentarer:

  1. hvor lækkert!!! jeg har netop lige malet mandler til mel og må igang i morgen :)
    Lene fra Leneskage

    SvarSlet
  2. Jeg syns, at de var vildt lækre og sååå chokolade-agtige. MUMS!
    Måske så de ikke helt ud som de skulle, men de var både sprøde udenpå og lidt seje indeni, så jeg synes det var en succes!

    SvarSlet
  3. Åh gud, for en skøn gave!!! Ser frem til at se mange flere opskrifter derfra :-)

    SvarSlet
  4. Hej Line,

    tak - jeg er glad for at du kunne lide dem :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  5. Hej Lene,

    glæder mig til at høre om du også kan lide resultatet og om du får mere held med udseendet end jeg havde :o9

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  6. Hej MissMuffin,

    tak - ja, chokoladeagtige var de i hvert fald, hvilket jeg også synes er superlækkert... de var både søde og ikke for søde på samme tid, og hvis du nu siger det så lad os bare kalde dem en succes :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  7. Hej Camilla,

    den er også bare FYLDT med lækre opskrifter, så jeg må hellere komme igang mens tiden er :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  8. De ser LÆKRE ud! Ved godt at de ikke skal have "tutterne", men jeg synes nu at de ser meget søde ud :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  9. Hej Birthe,

    tak - ja, de ser måske meget søde ud... men ikke helt professionelle :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  10. Hej Nanna,

    det var de bestemt også :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  11. Damn de ser lækre ud! Det dur slet ikke for mig at se sådan noget, når jeg skal undgå at blive lækkersulten jo... ;)

    SvarSlet
  12. Hej Agnethe,

    De var også vældig gode :o) Det er desværre en af de farlige ting ved blogland - det er alle de fristelser man ser rundt omkring :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  13. Sikke en dejlig gave :-)
    Har lige et generelt spørgsmål til macaroons. Hvor længe før de skal serveres kan man lave dem? Skal de ligges sammen lige før servering og så have delene lavet dagen før? Har du nogle gode tips?

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan sagtens lave dem dagen før, nogle bliver faktisk bedre af at stå en dags tid. Det eneste tip jeg har er at prøve dig frem. Jeg har efterhånden prøvet nogle gange nu, og jeg bliver bedre og bedre hver gang, synes jeg selv. Jeg har mere og mere føling med hvordan massen skal være, fordi jeg nu har prøvet det et par gange. Dem jeg lavede her var fx. alt for tør i massen, derfor dutterne :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...