fredag den 29. april 2011

Hjemmelavet koldskål - af den usunde slags

I går var vi en tur til scanning med junior, hvor vi endnu engang fik bekræftet at han har læbe-gane-spalte - endda en bred en af slagsen ifølge lægen. Men ellers vokser han som han skal - omend han så en smule sur ud - lol.

Nå, men da jeg skulle bage kage til en konfirmation på søndag, skulle aftensmaden være lidt nem, og derfor stod menuen i går på en omgang hjemmelavet koldskål.


Den opskrift jeg laver koldskål efter er den som vi altid har spist i min familie, og den er et eller andet sted ret anderledes end mange andre opskrifter jeg har set - derfor tænkte jeg, at jeg hellere måtte smide opskriften herinde.

Koldskål (2-4 pers.)
1 liter kærnemælk
1/4 liter piskefløde
ca. 50 gram sukker
1 pose kammerjunkere

Pisk fløden godt sammen med sukkeret til en tyk flødeskum. Rør forsigtigt kærnemælken i, og stil på køl indtil servering (kan også serveres med det samme). Server med masser af kammerjunkere.

Ja - som som er den nok ikke den mest sunde af slagsen, men i min verden er det den mest rigtige :o)

6 kommentarer:

  1. Det skal jeg da også prøve, elsker alt med flødeskum!

    SvarSlet
  2. Hej Bitten,

    jamen, jeg kan kun anbefale den - glæder mig til at høre hvad du synes :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  3. åhr den lyder rar den koldskål :) den kan man vist kun blive glad af. Mmm fløde!

    SvarSlet
  4. Dejligt at Junior vokser som han skal. Han bliver verdens dejligste dreng.

    Koldskålen både lyder og ser syndig ud :-)

    Knus

    SvarSlet
  5. Hej Line,

    hihi - ja, det er ikke mange ting der bliver værre af flødeskum :o) Jeg synes som sagt det er den bedste koldskål der findes, men mon ikke det har lidt med vane at gøre.

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  6. Hej Camilla,

    Ja, det er dejligt at vide at han under alle omstændigheder trives :o)

    Hihi - det er den også lidt, men lidt fløde skal man jo have en gang imellem

    knus
    Camilla

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...