fredag den 8. december 2017

Sofus' store dag

I slutningen af oktober blev sidste skud på stammen døbt. Vi havde en dejlig dag, som gik næsten helt som planlagt :o)

Jeg kæmper VIRKELIG med at kalde mine børn ved deres rette navn, så jeg havde bedt husbonden om ikke han ville bære, så jeg ikke endte med at give barnet det forkerte navn. Dog var den unge man en smule utilfreds da vi lige kom ind i kirken, så jeg fik ham i armene for at få ham til at falde til ro, og så faldt han i søvn. Jeg tænkte at det nok ville ende i skrig og skrål, hvis han pludselig skulle over til faren på vej op til døbefonten, så jeg valgte at bære ham i stedet - og jeg sagde det rigtige navn, yay!

Det var en super hyggelig gudstjeneste, da det var BUSK (børn, unge, sogn og kirke) gudstjeneste, så der var pyntet op, fyldt med børnekor, spejdere, underholdning og en prædiken, som børnene havde været med til at skrive. Det betød også at tiden gik hurtigt - både for børn og voksne.

Bagefter havde vi lejet os ind i den lokale sportshal, hvor vi fik brunch (selvom det var en anelse sent til det) og kage. Det var så dejligt, for vi skulle ingenting lave selv - altså udover kage naturligvis og så havde jeg lavet en hulens masse pompom'er, som jeg troede jeg ville få permanente turkise fingre af :o)

Udover det lokale, som vi sad og spiste i havde vi lejet hele den store sportshal (da der ikke var andre arrangementer), og det var et kæmpe hit for alle de børn, som var med til festen. De løb, spurtede, legede og spillede uden nævneværdige pauser - det var skønt at se. Felix har jeg dog siden hen fået at vide, lignede det meste af tiden et surt løg, som åbenbart var fordi han ikke måtte spille på fars telefon - haha, stakkels barn! Til gengæld kom det vist min søster til gode for hun fik lov at kramme ham det meste af tiden, når han var sur :o) Selvom nedenstående billeder ikke umiddelbart viser hans utilfredshed ;o)

Da gæsterne tog hjem fik vi ryddet op og begav os så de få hundrede meter hjem. Da vi landede hjemme var dåbsbarnet også helt færdig og brugte nærmest resten af dagen på at ligge i sin mors arme.

Vi kæmpede lidt med at få taget billeder af hele familien i kirken, det hjalp så heller ikke, at dåbsbarnet lå med ryggen til fordi han sov - og drengene var bestemt ikke tilfredse med at skulle have taget billeder, men et par stykker, som var nogenlunde blev det da til. Det var til gengæld godt, at vi tog nogle af dåbsbarnet da han var kommet i kjolen ellers havde vi kun haft af ham bagfra :oD


Det er tydeligt at se ud fra de nedenstående billeder, at det ikke lige blev til nogle billeder til indramning ;o)

Alle børnene elskede som sagt den store hal

Dåbsbarnet ude af kjolen. Det var ikke fordi vi på forhånd havde tænkt at vi skulle køre et Batman tema, men (Lego) Batman er lidt et hit i huset, så pga kagens udseende, som jeg snart viser, så tænkte jeg at lidt Batman tøj også ville være passende til dåbsbarnet. Der står i øvrigt "Batman needs naps too" på :o)

2 kommentarer:

  1. Det lyder bare til at have været en skøn dag og jeg kender kun alt for godt det der med mangel på gode billeder fra barnedåb - jeg tror faktisk ikke vi har ét eneste fra Theresas barnedåb, hvor jeg holder hende! Hun sov hele dagen væk stort set og når hun var vågen, var der andre, der hapsede hende og så var der ikke lige nogen, som tog billeder ud over mig altså!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en skøn dag! Ja, det går ikke altid med de billeder som men kunne ønske sig ;-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...