søndag den 5. december 2010

3. december - med lidt forsinkelse

Fredag var husbonden og jeg inde i byen efter arbejder for at købe en enkelt julegave som skulle være klar denne weekend, samt forsinket chokoladekalender og fødselsdagsgave til Coco (hun blev 4 år, og fik et røget ben fra slagteren, så nu lugter hele hytten af røget makrel/kippers/spegepølse).

Vi blev enige om at spise inde i byen, og valget faldt på Friis Modern Steakhouse. Husbonden fik en bøf mens jeg fik en burger. Den var rigtig god! Lidt anderledes end en traditionel burger, fx. var der basilikum pesto deri, men alt i alt var det en lækker burger.


Dagens gave i pakkekalenderne var egentlig 2 gaver - en supersød æske, som uden tvivl kan genbruges

og indeni gemte der sig en lille-bitte Margrethe skål, som passer perfekt til de andre sorte Margrethe skåle jeg har :o)
beklager det dårlige billede, men den ville bare ikke have taget et skarpt billede!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...