Der var et par stykker som syntes at dagens ret forleden dag så vældig godt ud, så derfor kommer her opskriften
Grøn blomkålscouscous med salat, granatæble og pinjekerner (4 pers.) fra Skagenfood
1 romanescoblomkål
1 bk. salatmix -> den så ikke så god ud mere, så den droppede vi
1 granatæble
1 (rød)løg
2 fed hvidløg
5 spsk. olivenolie
5 spsk. appelsinsaft
2 spsk. hvidvinseddike
1-2 tsk. honning
75 g ristede pinjekerner -> havde vi ingen af, så dem droppede vi også
Del blomkålen i buketter og giv dem groft på et rivejern - det giver en grynet tekstur. Skyl salaten og slyng den tør. Befri granatæblet for skal og de hvide hinder og snit løget i tynde skiver. Pres hvidløgene og pisk dem sammen med olie, appelsinsaft og eddike og smag til med honning, salt og peber. Vend dressingen sammen med blomkål og løg og lad det trække 10 min. Vend salatmix, granatæble og pinjekerner i og smag til. Server straks som tilbehør til alle typer kød, fisk og fjerkræ.
Now I see - det må prøves - tak :-)
SvarSletMange hilsner
Birthe
Hej Birthe,
SvarSletdet kan du sagtens - det smager ligeså godt som det ser ud :o)
knus
Camilla