mandag den 15. november 2010

Jul i Tivoli

Lørdag var jeg på tur til Tivoli med min mor, søster og svigerinde. Vi tog med toget lørdag morgen kl. 8.15 og tog hjem igen kl. 19.50. Vi startede i toget med rundstykker, morgenbrød og juice. Vi fik også en kop kaffe/te og et stykke chokolade.

Vi havde ikke alverden af tid i Kbh. derfor blev frokosten også indtaget i toget - den var bare en simpel rugbrød og sandwich, og et lille glas vin. Ikke noget videre spændende, men det betød at vi slap for at skulle skynde os at finde noget mad i Kbh.

Ved ankomsten blev vi modtaget af en af mine mostre, som gik en lille tur med os i Tivoli. Vi startede med at gå en lille smule rundt og kigge, og jeg fik besøgt Specialkøbmandens bod, hvor jeg købte et par småting.


Efter en omgang varm kakao og æbleskiver, valgte vi at gå et smut på strøget. Der gik totalt lemminger i os allesammen - vi købte alle (mere eller mindre frivilligt :o) en Georg Jensen julebroche, og en dejlig lun kashmir cardigan fra H&M's børneafdeling!

Efter shopping mødtes vi med svigerindens søster til spisning (lavede vi egentlig andet end at spise??). Vi var ved at løbe en smule tør for tid, så vi skulle hurtigt tage en beslutning med mad. Valget faldt på den kinesiske restaurant i/ved Axelborg.

Jeg fik en lækker forårsrulle og en rigtig vidunderlig omgang stegte nudler med tigerrejer. En anelse fed, men eller rigtig lækker - jeg tror jeg kunne leve af tigerrejer :o)


Derefter var det tilbage til Tivoli, hvor alle de flotte lys nu var tændt. Det var bare sååååå smukt. Desværre evner mit kamera ikke helt at vise hvor flot det egentlig var, men I får da alligevel et par eksempler.






Efterfølgende var det tilbage til toget, og hjemad - med lidt mere kaffe og en aftensnack :o) Det var en fantastisk hyggelig tur, den kunne simpelthen ikke have været bedre. Alt var perfekt :o)

4 kommentarer:

  1. Lyder til I havde en fantastisk tur :-)

    Vi ses på søndag - jeg glæder mig så super meget, jeg tror næsten ikke jeg kan vente!!

    Knus,
    Helle

    SvarSlet
  2. Ihh lyder som en skøøøn tur! Det kunne jeg også godt lige trænge til altså! Tror jeg vil gøre det sammen med min mor på et tidspunkt :)

    SvarSlet
  3. Hej Helle,

    Vi havde en fantastisk tur - den kunne ikke være bedre :o) Jeg glæder mig også vildt meget til søndag, det bliver så hyggeligt :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet
  4. Hej Agnethe,

    Det var en fantastisk tur vi havde - jeg synes klart at du skulle tage en tur afsted med din mor, hvis I bare får en halv så hyggelig tur som vi havde får I en RIGTIG god tur :o)

    knus
    Camilla

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...