søndag den 2. juni 2013

Turkey Mac 'n' Cheese

Ja, det er altså ikke fordi jeg er forsvundet fra jordens overflade, at jeg ikke har blogget siden i tirsdag! Men som dem der følger mig på Instagram (cocoogco) ved, har jeg været på Hygiejne kursus det meste af ugen, og det har betydet, at jeg har været sent hjemme og derfor ikke have lyst til at lave det helt store af mad, og derfor har der heller ikke været noget spændende at blogge om.

I går var det dog lidt mere tid og overskud, så vi fik en lækker omgang Mac 'n' Cheese med kalkun og friske majs. Det var ikke så ringe endda, og også junior var stor fan!


Turkey mac 'n' cheese
3-4 pers.

250g kalkunbryst
3 majskolber
330g pasta
1 spsk olie
1 tsk hvedemel
1½-2 dl mælk
100-125g revet ost, jeg brugte en blanding af Herrgård og en Them-ost
salt og friskkværnet peber

Skær kalkunbrystet i tern og steg dem i en stor sauterpande med 2 tsk olie. Krydr med salt og friskkværnet peber. Kog pastaen efter anvisning på pakken i en stor gryde med saltet vand. Fjern blade og tråde fra majskolberne, og skær derefter forsigtigt kerne af, og stil til side.

Tilsæt 1 tsk olie og 1 tsk hvedemel til en lille gryde og bag det op. Tilsæt mælken lidt efter lidt og pisk rigtig godt, så der ikke kommer klumper i saucen. Fortsæt indtil du har en tyk hvid sauce. Tilsæt osten, lad det smelte sammen og smag til med friskkværnet peber, og måske en anelse salt. Hæld saucen over til de stegte kalkunstykker, tilsæt majskernerne, lad det simre et par minutter og tilsæt derefter den kogte pasta. Bland det hele godt sammen, og rør forsigtigt rundt i et par minutter og server derefter straks.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...