mandag den 28. juli 2014

Hvilke hjemmesko til børnehaven?

Det er ved at være i sidste øjeblik, men jeg er fuldstændig på bar bund mht. hvilke hjemmesko junior skal have til børnehave - hvor han starter på fredag (yay!)

En søgning på google har ikke gjort mig meget klogere! Vi bor i et hus, som er meget varmt om sommeren og forholdsvis lunt om vinteren, så det er ikke meget vi har gjort i hjemmesko. Indtil videre har vi brugt fløjsfutter fra Melton, men jeg er lidt i tvivl om, de passer til juniors store fødder mere :o)

Så jeg kunne godt bruge lidt inspiration til nogle gode hjemmesko, som er lette at få på og af...

Google billed-søgning...

8 kommentarer:

  1. Vi har haft skindfutter i børnehaven efter anbefaling om at bunden skal være nogenlunde skridsikker, og helst uden for hård en bund hvis de får trådt på hinandens hænder

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tippet. Jeg synes næsten, at de fleste jeg har set har haft hård bund, og det forstår jeg altså bare ikke helt?!?

      Slet
  2. Min erfaring er, vælg nogen som ikke er for varme, sidder fast på foden og ikke lige sådan falder af, og at han selv kan tage dem af og på.

    Lena

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo lige om at finde nogle med alle disse skønne kvaliteter ;o) Jeg synes faktisk, at mange af dem som ellers opfylder de fleste af disse krav er meget varme :o(

      Slet
  3. VI har brugt skindfutter, men nu er vi gået over til kopi crocs med pynt eller nogle ballerinaer. Går ud fra ballerinaer ikke lige er en mulighed :-D Tror jeg ville gå efter nogle som er lette at tage på, da de jo skal kunne klare sig selv meget i en børnehave. Vi havde på et tidspunkt et par fra Living Kitzbühel og der var rigtig skønne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hm - ballerinaer er nok ikke en mulighed ;o) Men jeg synes generelt at jeg har set flere til piger end til drenge - men sådan er det nok tit, at det er lettere at finde det, man ikke leder efter!

      Slet
  4. Vi har bare et par i ruskind med en skindsål (Melton) og de ryger altså af ved førstkommende lejlighed. Jeg synes at alle ungerne oppe i Elias' børnehave rendte rundt uden futter også tidligere på året. Jeg var ikke begejstret for det, for der er ret fodkoldt deroppe, så jeg håber han vil have dem på til efteråret...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke helt let med de børn! Jeg synes generelt at Victor er en varm dreng og bruger faktisk aldrig hjemmesko herhjemme, men der er nok lidt koldere i børnehaven end herhjemme :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...