fredag den 6. december 2013

Vaniljekranse

For mig er de bedste julesmåkager nok vaniljekranse. De er bedst når de er søde og sprøde og smager vidunderligt at vanilje. Det er dog ikke så tit jeg selv har været i køkkenet og bagt dem, til gengæld bager min mor og far altid vaniljekranse i rå mængder :o)

Jeg blev dog enig med mig selv om, at nu skulle det være og for at prøve noget lidt anderledes en mine forældres kastede jeg mig over opskriften fra vaniljedronningen herself - Mette Blomsterberg :o) De blev tossegode, og skal snart bages igen! For det går stærkt med at få udryddet en sådan portion :o) Og det bedste af det hele?!? Junior ELSKER dem!!! :o)

Vaniljekranse (50-60 stk.)*
Mette Blomsterberg

1-3 vaniljestænger - jeg har prøvet både 1, 2 og 3 stk. og den kan sagtens klare det
200g stuetempereret smør
180g sukker
1 æg
250g hvedemel
75g mandler, blendet til mandelmel

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Rør sukker, vanilje og smør godt sammen. Det skal ikke røres helt så meget som til en kage fx., men skal alligevel have en god tur, så brug gerne en røremaskine. Rør ægget i, bland godt og tilsæt mel og mandelmel og rør igen.

Kom dejen i en stofsprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt vaniljekranse på en bageplade beklædt med bagepapir med det samme.

Bag vaniljekransene i ovnen ved 200 grader i 10-14 minutter, alt efter størrelse.

Afkøl dem på en bagerist og opbevar dem i en tætsluttende kagedåse... hvis de da ikke er allesammen er væk med det samme :o)

*opskriften siger, at der bliver 35 stk, men jeg får altså næsten dobbelt så mange og de er RET store, så jeg forstår ingenting...





10 kommentarer:

  1. Arhmen Camilla altså! Det skal jeg bare ikke sidde og læse om her efter klokken-sent-hvor-netto-har-lukket! Nu har jeg den ondeste lyst til vanillekranse og INGEN stofsprøjtepose hjemme (skal have købt mig nogle nye, for de gik til, da jeg lavede bryllupskage i sommer!)
    MUMS siger jeg bare :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Sorry :o( Jeg brugte rent faktisk en af de kraftige plastiksprøjteposer, for jeg havde åbenbart fået forlagt min stofsprøjtepose i et forsøg på at rydde op ;o)

      Slet
  2. Den opskrift er osse min favorit nu, og vanillekranse og også min eneste MUST HAVE småkage til jul .... uhh, jeg har lovet mig selv at vente med at bage dem til næste weekend, hvis der skal være tilbage til julen....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig en SUPER lækker opskrift, og bliver bestemt også en fast bestandel af julen herhjemme fremover :o)

      Slet
  3. Mums ser lækre ud.
    Men hvilken størrelse stjernetyl har du brugt????
    Hilsen
    Bente K.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg bruger en der er temmelig normal i størrelsen. Jeg har prøvet med lidt forskelligt og hvis man bruger en stor stjernetyl bliver de KÆMPE, men det bedste er at prøve sig lidt frem tror jeg :o)

      Slet
  4. Nøj hvor er de smukke! Jeg har desværre ikke udstyr til at lave dem så fine, og jeg er ligeglad med hvad folk siger, men halvdelen af smagen, sidder i æstetikken ;) (måske overdrevet - men du ved!)

    - Maj :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg synes faktisk godt, at de kunne være noget pænere, men jeg er altså heller ikke fantastisk til at styre en sprøjtepose :o) Men du har ret - æstetikken er altså ogs året vigtig!

      Slet
  5. Vaniljekranse er total favorit småkage .... mums de ser gode ud... Bare ærgerligt at dem min mormor bagte allerede er væk :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vaniljekranse er altså også bare det bedste :o) Ikke så ringe ellers med en mormor der bager nogle til en ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...