tirsdag den 13. maj 2014

Pasta med pesto og fyldt kyllingefilet

Et eller andet sted, så synes jeg tit, at vi får det samme at spise gang på gang når vi får pasta. Altså jeg eeeelsker pasta, men der er ikke altid den store variation i det. Derfor fik jeg i fredags lyst til at lave noget, som var lidt anderledes end hvad vi plejer, og det blev bare SÅ lækkert! Mums! Normalt bruger man parmesan i en pesto, men jeg valgte at bruge en pecorino da vi havde sådan en i køleskabet og det blev det bestemt ikke ringere af.

Pasta med pesto og fyldt kyllingefilet
2 pers.

2 kyllingefiletter
4-6 skiver GOD bacon
4 skiver ost
1 tsk olie
180-200g tørret pasta
1 fed hvidløg
1 håndfuld pinjekerner
1 klump pecorino på størrelse med en sukkerknald
1 bundt basilikum
ca. 1/2 dl olivenolie
salt og friskkværnet peber

Rens kyllingefiletterne, og skær dem ud, så der bliver en lomme i midten. Jeg skar fra midten på undersiden og ud til begge sider lidt efter lidt, så jeg til sidst har en flad filet som kan rulles. Læg 2 skiver ost i hver og rul stramt sammen igen. Vikl baconen omkring det fyldte bryst og bind lidt snor omkring.

Brun dem godt på en pande på alle 4 sider, og stil dem derefter i ovnen ved 180 grader og steg dem i ca. 20-30 minutter.

Tilbered pastaen efter anvisning på posen og lav i mellemtiden pestoen.

Pil hvidløget og put det i en blender sammen med ost, pinjekerner (evt. ristede, hvis du gider), basilikum og halvdelen af olien. Blend det hele godt sammen. Tilsæt lidt mere olie indtil du synes det har en passende konsistent. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Når pastaen er færdig, drænes den og hældes straks tilbage i gryden, hvor den vendes sammen med pestoen.

Server straks med de færdige kyllingefiletter til.

4 kommentarer:

  1. Det ser sindssygt lækkert ud! Faktisk er kylling med bacon viklet omkring en favorit i vores hus. Ungerne elsker det og spiser nærmest mere end os voksne.

    Jeg har dog ikke prøvet at putte noget inden i, men vil klart have det i tankerne næste gang den står på kylling i svøb:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også sindsygt lækkert :o) Kylling med bacon er bare SÅ godt, og jeg kan afsløre, at en omgang ost ikke gør det mindre lækkert ;o)

      Slet
  2. Årh MÅÅÅÅMS! Jeg ELSKER pasta, men fordi størstebarnet ikke er fan, er det ikke så tit, det kommer på bordet. Men nu hvor den bette hun også spiser vores mad og hun vold-æder pasta, så tror jeg da nok at det sniger sig tilbage på menuen igen lidt oftere :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, at hende den bette gerne vi spise pasta :o) Så må du prøve det. Her gik det ikke så godt, da junior ikke magter lange pastaer, selvom han gerne ville have dem, så faren måtte fodre ham hele måtidet igennem ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...