fredag den 2. maj 2014

Mexikansk Risret

For efterhånden laaang tid siden modtog jeg en pakke med nogle skønne Tex Mex produkter fra Buffalo Ranch. Vi kan vældigt godt lide Tex Mex mad her i huset, og blev positivt overrasket nogle spændende nyheder, som er lidt anderledes end det man normalt kan få i butikkerne. Buffalo Ranch's produkter er uden tilsat sukker og indeholder ingen tilsætningsstoffer og det er jo altid dejlig at høre :o)

En af dagene fik vi en omgang mexikansk risret serveret i Nacho-crowns med blå tortillachips gratineret med ost ved siden af. Det smagte SKØNT - dog er chipsene noget mindre salte end hvad andre chips er og det skulle jeg i hvert fald lige vænne mig til. Jeg er dog komplet forelsket i farven, da jeg altid synes det er sjovt med noget som afviger fra normen når det kommer til størrelse og/eller farve - (weird I know!) Det gode ved en omgang mexikansk risret, er at du kan variere den i det uendelige og fungerer også glimrende som reste ret!

Her i opskriften har jeg brugt nogle af produkterne fra Buffalo Ranch, men man kan naturligvis sagtens lave det med de Tex Mex produkter man har tilgængeligt.


Mexikansk Risret
3-4 pers.

3 dl ris + 4½ dl vand, eller en passende rest ris
400g hakket oksekød
1dl majs
1dl ærter
1 løg
2 fed hvidløg
1-2 tsk olie
2 store, friske tomater
4 Nacho-crowns
½ pakke Taco & burrito spice mix 
Lidt Buffalo sauce
salt og friskkværnet peber 
1 pose Blue Corn Nacho Chips
100-150g friskrevet cheddarost

Kog risene og til dem til side evt. til side, hvis de bliver færdige inden de skal bruges. Tænd ovnen på 200 grader.

Pil og hak løg og hvidløg fint og sauter det i en stor sauterpande i olien. Tilsæt derefter kødet og brun det helt. Tilsæt krydderi-mix, vand og salt og peber. Lad kødet simre i 10 minutter inden majs, ærter, tomater i tern og de kogte ris tilsættes. Bland det godt sammen, og lad det stå i 5 minutter mens Nacho-crowns bliver varmet i ovnen. Put desuden Nacho chipsene i et ildfast fad, fordel cheddar osten lidt over og lidt imellem chipsene og gratiner i ovnen.

Fyld blandingen i kronerne, hæld lidt Buffalo sauce over og server straks

Jeg har fået tilsendt et udvalgt af Buffalo Ranch produkter,
med henblik på at teste dem.
Men ord og meninger er naturligvis mine egne.

2 kommentarer:

  1. De der nacho-crowns ser ret sjove ud! Dem kan man da få nogle skægge retter ud af. Fed måde at servere mad på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, de er lidt skønne :o) Det er altid lidt sjovt, når man kan servere noget lidt anderledes, og disse klarer ærterne for en :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...