I dag var en stor dag - i dag var Junior i biografen for første gang :o) Vi har snakket om det i et lille stykke tid, og har været meget i tvivl om, hvornår det mon var det rette tidspunkt. Det blev vi enige om var nu, for han ELSKER filmen Flyvemaskiner og hvad kunne så være mere passende end at tage ind og se efterfølgeren.
Vi var så heldige, at det lykkedes os at få passet Mini, så både husbonden og jeg var der til at dele oplevelsen. Det gik super godt, og udover, at han nærmest proppede popcornene i hovedet, så klarede han oplevelsen til UG. Han holdt fokus på filmen ca. 98% af tiden, men sad så også fra tid til anden på mors eller fars skød.
Som den søde mor jeg er, blev turen naturligvis foto-dokumenteret, selvom der var nogle stykker der kiggede mærkeligt på mig, da jeg stillede mig op og tog billeder inde i salen - det var vel at mærke mens der var helt sort skærm, så det forstyrrede altså ikke nogle :o)
Hvor hyggeligt, den første film jeg så i biffen var Løvernes Konge i 94, hvor jeg var knap fire år gammel - og jeg var absolut fan, både af filmen og biffen B-)
SvarSlet- Anne
Det er også noget specielt det med at være i biffen :o) Jeg husker måske forkert, men et eller andet sige mig, at min første film i biografen var E.T. med det er jo ved guderne også længe siden!
Slet