onsdag den 25. juli 2012

Salat med Rokkedahl Kylling

I fredags var husbonden alene en tur på Nørresundby Torv til torvedag og købte 3 produkter med hjem fra Rokkedahl Kylling. En patê, kyllingesalat med røget kylling (yummy!) og noget forstegt kyllingefilet. Det fik vi i en salat søndag aften - nemt og lækkert og jeg lover at der altså var salat i retten, det er bare næsten ikke til at se :o)


Salat med kylling (2-3 pers.)
1 frilice-salat
1 snackpeber
1/2 bundt radiser
6-8 cherrytomater
1 æble
100g feta
2 stegte kyllingefileter - supergodt, hvis du har en rest fra dagen før
1/2 agurk

Dressing
4 spsk olie
1 spsk balsamico
1-2 tsk god sennep - jeg brugte Sennep med havtorn og sødskærm (SÅ god!)

Skyl salaten godt, og slyng eller dup den tør og fordel den på et fad. Skyl (og evt. skræl) agurk, peberfrugt, tomater, æble og radiser og skær dem i passende stykker. Fordel alle grøntsagerne ovenpå salaten. Smuldr fetaosten og drys den over salaten. Skær kyllingefileterne i skiver og læg dem på. Bland olie, sennep og balsamico til en dressing og hæld den over salaten. Server straks - evt. med lidt lækkert brød til.

4 kommentarer:

  1. Det er lige sådan en salat man har lyst til på en varm sommerdag som i dag. Og den sennep lyder vildt lækker! Den skal da lige undersøges nærmere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Totalt sommermad :o) Den sennep er SÅ lækker, jeg kan klart anbefale den

      Slet
  2. Det ser lækkert ud- jeg elsker jo salater:) Uhm..

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også lækkert. Vi spiser også en del salater her i huset, og det er altid lækkert :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...