torsdag den 6. marts 2014

Yoghurt med bær og müsli

Der er ikke som sådan så meget opskrift over denne lækkerbisken, men i mandags havde jeg en af mine søde veninder på besøg til lidt brunch, og der lavede jeg en lignende omgang. Det smagte så godt, at jeg blev nødt til at lave det igen. Det er muligvis ikke det mest sunde i verden, men det smager SÅ godt mums!

Kombinationen af græsk yoghurt og müsli med lidt ahornsirup er ikke noget nyt, men jeg valgte at smide lidt kogte bær i bunden af glasset og det blev endnu bedre! Jeg ved godt, at skyr er det hotteste hotte og super sundt og jeg ved ikke hvad, men dette blev lavet med en lækker, rund, cremet og fed 10% græsk yoghurt og det er altså mere velsmagende, hvis du spørger mig :o)

Yoghurt med bær og müsli 
1 pers

1/2 dl frosne hindbær
1/2 dl frosne kirsebær 
evt. 1 tsk sukker
2 dl græsk yoghurt, 10%
1/2 dl musli
1-2 tsk ahornsirup

Hæld de frosne bær og evt. 1 tsk sukker i en lille gryde og kog dem i et par minutter. De skal ikke koge helt i smadder. Lad dem køle let af og put dem derefter i bunden af et højt glas. Tag ikke for meget af væsken med.

Put græsk yoghurt ovenpå, derefter müsli og ahornsirup og nyd straks, yummy!

Man kan naturligvis bruge den eller de slags bær, man synes bedst om. Ligeledes kan man også sagtens bruge en mindre fed yoghurt eller skyr. Hvis man vil servere det til en brunch, kan man sagtens koge bærene dagen før og evt. lægge yoghurten ovenpå, men müslien skal helst først på lige inden serveing.

6 kommentarer:

  1. Hej Camilla. Det ser rigtig lækkert ud. Og jeg er helt enig med dig - skyr er meget in - men græsk yoghurt er bare meget bedre :-) Din fine anretning skal bestemt prøves.
    Venlig hilsen
    Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte virkelig også skønt, og jeg drømmer jævnligt om sådan en lækker omgang igen :o) Ja, græsk yoghurt er SÅ godt!

      Slet
  2. Yummi! Yoghurt og musli til brunch er superlækkert :) og hvor ser det godt ud med bærrene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig super med müsli og yoghurt og bærene gør det kun endnu mere lækkert :o)

      Slet
  3. Årh hvor lækkert! Nu bliver jeg sulten igen! Ej altså.... Anyway jeg bruger hverken skyr eller den græske yoghurt til sådan en omgang, nej jeg dræner skam den fuldfede sødmælks natural yoghurt for det synes jeg smager grumme godt ;) Hver mand sin smag heldigvis og nu tror jeg da vi skal have brunch på søndag ;) Tak for det :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Håber, at I fik en god brunch :o) Ja, det er jo sådan set meget heldigt, at man kan få forskellige former for surmælksprodukter, så der netop er noget for enhver smag :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...