torsdag den 3. april 2014

2 måneder

I dag er Mini 2 måneder gammel :o) Det er utroligt som tiden flyver afsted!

I det store hele går det godt med ham og vores lille familie. Men junior synes stadigvæk nogle gange, at det er lidt træls at være blevet storebror. Ikke bevidst, for han skal altid give kys og kram til lillebror inden han tager afsted og når han siger godnat om aftenen.

Mini vokser og vokser - han blev vejet til 5900g i sidste uge, så han ligger omkring 1 1/2 kurve over normalen, men han ligger også 1 kurve over i længden, så han er ganske fint proportioneret. Jeg ammer stadigvæk, men supplerer med flaske. Men i modsætningen til hvad jeg kan høre alle andre steder, så er mini ikke helt klar på at opgive amningen. Det er vist meget normalt, at babyer fravælger amningen, da det er hårdere arbejde end flaske, men ikke min lille hyggefis - hvis det stod til ham var flasken slet ikke i spil, men den er desværre nødvendig. Til gengæld betyder flasken også, at det faktisk en gang imellem er muligt for mig at overdrage ham til faren, og det er jo også meget rart. I sidste uge var der fx. en dag hvor jeg var ret syg med feber, hvor jeg heldigvis kunne gå i seng og overlade mini til hans far.

Det var bare lige en lille opdatering :o)




10 kommentarer:

  1. Øj hvor er han da bare en lille lækkermås. Og det er jo helt ganske normalt at det er svært at blive storebror, jeg husker det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Ja, han er ret lækker!

      Det er ret hårdt at blive storebror, og så er det også ret hårdt generelt at være næsten 3 år... så det er nok ikke den bedste kombination :o(

      Slet
  2. Hvor er han altså bare kær :)

    SvarSlet
  3. Hvor er han bare kær :)

    SvarSlet
  4. Hvor er han lækker :) Sundhedsstyrelsen anbefaler, at mødre ammer til børnene er mellem 6-12 måneder gamle, da der er SÅ mange helbredsmæssige (og tilknytningsmæssige) fordele for børn af at blive ammet længe. Du kan læse mere her: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/ernaering/spaedboern/amning

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg forstår ikke helt hvorfor du har behov for at skrive det til mig med amning - og så anonymt. Du ved muligvis intet om hvorfor jeg supplerer med flaske, så jeg synes faktisk, at det er ret uforskammet at forsøge at belære mig. Desuden kan jeg afsløre, at selvom jeg udmærket ved at amning er det bedste for nyfødte, så kan man sagtens få velfungerende børn alligevel!

      Slet
  5. Skønne skønne baby! Og jeg siger i bare skal gøre what ever works! Amning eller ej, det er lige godt! Ihhhh hvor jeg glæder mig til at se jer :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg er faktisk ret imponeret over at min lille store baby stadig vil ammes, så han gør sit til at få modermælk :o) Men ja, det vigtigste er i mine øjne ikke hvad de får at spise, men at de får nok! Vi glæder os også til at se jer :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...