lørdag den 11. januar 2014

Libero-lækkerier

Som blogger kommer der tit/jævnligt/en gang imellem forespørgsler om produkttests og/eller sponsorerede indlæg. Jeg plejer at være temmelig striks med kun at sige ja til ting, som jeg synes har relevans for bloggen på den ene eller anden måde. Dvs. det er som regel noget med mad :o)

Til gengæld er det svært at sige nej tak for den sødeste kommunikations-dame vifter en Libero-kurv for næsen af en. For jovist, junior optræder tit på bloggen, men det er mest bare i form af billeder, som evt. har en snert af madlavning i sig. Men med lillebrors snarlige ankomst (termin=26. januar, så det vides overhovedet ikke hvornår han har tænkt sig at dukke op!) kunne jeg simpelthen ikke sige nej til lidt lækkerier, hvor jeg under alle omstændigheder ville skulle ud at købe en eller flere af dem selv :o) Som sagt, så gjort!

Jeg fik nemlig tilsendt denne skønne kurv, som inkluderede en masse dejlige produkter, samt det blødeste lille fleecetæppe. Som kommende andengangsmor har jeg lidt mere en anelse om, hvad vi egentlig har brug for, og hvad vi ikke har. Sidste gang føltes det som et stort kaos! Men jeg VED, at vi kommer til at bruge et hav af vådservietter (ikke til at pusle herhjemme, der bruger vi engangsvaskeklude), til små fedtede fingre, ansigter og til at pusle, når vi er ude. Engangs hagesmække og engangspusleunderlag og poser til brugte bleer er skønne at have liggende i pusketasken til når man er ude. Især hvis man lige har glemt den sædvanlige hagesmæk eller hvis der ikke er så gode pulsefaciliteter, så er det rart at have noget at lægge under sit eget pusleunderlag. Sidst men ikke mindst var der i kurven også ammeindlæg. Junior kunne af gode grunde ikke ammes, men jeg har ambitioner om at prøve med lillebror, så jeg håber at jeg får rigtig god brug af ammeindlæggene :o)
Indlægget er lavet i samarbejde med Libero



4 kommentarer:

  1. Hvorfor sige nej til et sådan godt tilbud?? Det ville da være fjollet.
    Hvor dejligt for jer med en lillebror i vente. Tillykke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også det jeg syntes :o) Selvom det som nævnt er lidt langt fra de almindelige emner på bloggen. Tak, vi glæder os enormt til at møde ham :o)

      Slet
  2. Skønne ting :-) kan godt huske den gang man ikke anede hvad man skulle bruge af bleer :-D
    Ps: Håber amningen kommer til at køre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var bare altsammen så forvirrende :o) Det bliver nok en af de bedste ting ved nr. 2 - knap så meget forvirring, selvom det naturligvis kan vise sig, at være en helt anden type baby :o)

      Tak, jeg ønsker mig en lille sugemalle :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...