Cremet salat af majs, blomkål og tomater (4 pers.) (Skagenfood)
2 stk majs
1 stk blomkål
2 forårsløg
10 stk cherrytomater
1 dl Creme fraiche 9%
2 spsk mayonnaise
0,5 tsk dijonsennep
salt og peber
citrontimian
Befri majskolberne for blade og "hår" og kog dem møre i letsaltet vand,
ca. 8 min. Del blomkålen i små buketter og skær stokken i tern. Kom dem i
kogevandet sammen med majsene de sidste 2 min. Overhæld straks med
koldt vand for at stoppe kogeprocessen. Skær forårsløg og tomater i tern, snit
majskernerne fra kolberne med en skarp kniv og bland alle grøntsagerne
sammen i en skål. Rør cremefraiche, mayonnaise, sennep, salt, peber og citrontimian sammen, smag til og vend dressingen sammen
med grøntsagerne.
Som tilbehør fik vi oksekødsstrimler marineret i BBQ Marinade Sweet Chili fra Santa Maria. Jeg er jo egentlig ikke så meget til stærk mad, eller i hvert fald chili, men jeg synes faktisk, at denne var ganske god. Den var ikke MEGA stærk, men havde alligevel lidt spice.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar