torsdag den 14. juni 2012

Crispy Chicken Burger

Efter at vi i sidste uge fik tortillas med Crispy Chicken Bites, havde jeg gemt en halv pakke krydderi, og den blev taget i brug i dag, hvor vi fik en burger med de lækre stykker kylling.

Kyllingen blev lavet efter anvisning på pakken og puttet i burgerboller sammen med salat, tomater, rød peber, cremefraiche og salsa-dip.

Burgerbollerne har jeg blogget om før, men jeg smider lige opskriften igen, for det er altså bare en SKØN opskrift. De er lækre, bløde, mættende og luftige.

Stor MAXI burgerboller (Amo - Den Store Fødselsdags Bagebog) 12 stk.
50 g gær
3 dl lunkent vand
½ dl olie
100 g fuldkornshvedemel
500 g hvedemel
1 æg
3 spsk sukker (kan evt. undlades, hvis du spørger mig)
1 tsk salt

pynt:
1 sammenpisket æg
sesamfrø

1. Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt de øvrige ingredienser.
2. Ælt dejen til den er glat. Lad dejen hæve tildækket lunt, ca. 30 minutter.
3. Form 12 boller, og tryk dem flade. Prik dem med en gaffel.
4. Lad bollerne hæve tildækket og lunt til dobbelt størrelse ca. 40 minutter.
5. Pensl med æg og drys med sesam.
6. Forvarm ovene til 225 grader (varmluft 210 grader) og bag bollerne ca. 10-14 minutter afhængig af størrelse. 


6 kommentarer:

  1. Mmm.... Hvor ser det lækkert ud!

    SvarSlet
  2. Svar
    1. Det var også ekstremt lækkert :o)

      Slet
  3. God idé med at komme dem i en burger, det vil jeg prøve, for er fan af de chrispy chicken.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også stor fan af de crispy chicken - de er super gode, og jeg tænkte at det kunne være sjovt at prøve dem som noget andet :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...