søndag den 21. oktober 2012

Cookies med tranebær eller "Sikkert salg cookies"

Ja, det er hvad vi omtaler disse cookies som herhjemme i det lille hus, for vi er nemlig overbevist om, at disse skønne og meget velduftende cookies er skyld i, at vores lille hus blev solgt :o) Jeg bagte nemlig en omgang vil åbent hus for en lille måned siden, og næsten med det samme var der en som var villig til at købe :o)

Dvs. efter lidt tids venten med underskrifter og diverse godkendelser osv. er vi nu ENDELIG parate til at fortælle hele omverdenen, at huset ER solgt :o) Vi har samtidig skrevet under på en SKØNT hus, men der skal også lige lidt godkendelser osv. på plads, før jeg kan fortælle mere om det.

Anyway, BAG DISSE COOKIES! De er skønne!

Normalt når jeg bager efter amerikanske opskrifter omregner jeg cup målene, men i dette tilfælde brugte jeg faktisk et cup målebæger... jeg er altså bare mere til mit køkkenvægt ;o)

Cookies med havregryn, mørk chokolade og tranebær (fra Satisfy My Sweet Tooth)

½ cup stuetempereret smør
½ cup brun farin
½ cup sukker
1 æg
1 tsk vaniljesukker
3/4 cup hvid hvede mel
1/4 cup hvedemel
3/4 tsk stødt kanel
½ tsk natron
½ tsk bagepulver
2 cups havregryn
3/4 cup tørrede tranebær
3/4 cup chocolate chips, eller grofthakket chokolade

Forvarm ovnen til 175 grader.
Beklæd 2-3 bageplader med bagepapir
Rør smør og de 2 slags sukker lust og luftigt i en stor skål med en elpisker eller en røremaskine.
Tilsæt æg og vaniljesukker og bland godt.
Tilsæt de 2 slags mel, natron, bagepulver og kanel og bland godt.
Tilsæt havregryn, tranebær og chokolade og bland godt.
Sæt bordtennis-bold størrelse kugler af dejen på bagepladerne - sørg for et godt mellemrum. Det kan evt. være nødvendigt at trykke kuglerne en smule flade, mine blev i hvert fald liiiiige høje nok.
Bag i ca. 10 minutter, indtil de er færdige men stadig en smule bløde at røre ved på midten.
Når de er færdige, sæt dem til at køle af på en bagerist. 

Jeg fik vist omkring 20-22 styk ud af opskriften, og de var ganske passende i størrelsen.







12 kommentarer:

  1. Wow! Tillykke med salget - glæder mig til at høre mere om det nye hus. Mon det samme som det i havde i kikkerten tidligere... ?

    Karina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Nej, det er ikke det samme - det blev desværre solgt. Men vi har vendt fuldstændig på en tallerken og har købt hus i Vodskov!?! Hvem ville have troet det ;o)

      Slet
    2. Ja, det havde jeg ikke lige set komme, mon ikke også man får lidt mere for pengene i Vodskov!

      Slet
    3. Nej, det havde vi heller ikke ;o) Jeg skriver lige en mail...

      Slet
  2. Ih hvor vi hiver teltpælene op allesammen :) SPÆNDENDE!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jep - det er lidt overvældende :o) Men også MEGET spændende :o)

      Slet
  3. Jeg er også sikker på at det var det der gjorde det, de ser jo super lækre ud. Tranebær og hvid chokolade er sådan en skøn kombination :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi, ja - det må næsten have været cookies'ne ;o) Jeg så godt flere opskrifter med tranebær og hvid chokolade, og var faktisk mest til det og må prøve det næste gang, men valgte med mørk chokolade pga. den skønne duft :o)

      Slet
  4. Tillykke med salget! Man skal aldrig undervurdere en god cookie. :) Glæder mig til at læse mere om den kommende flytning.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Det er så spændende med flytning, så der skal bestemt nok komme mere om det :o)

      Slet
  5. Stort tillykke med hussalget. Det må helt sikkert være dine cookies :-)
    Jeg har selv prøvet samme kneb for nogle år siden, med hjemmebagte boller og det hele - men det virkede desværre ikke dengang (huset blev dog solgt).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Hihi, ja det var nok de friskbagte cookies ;o)

      Der er nu altså heller ikke noget som hjemmebagte boller, når det kommer til velduft i et hus - men godt at huset under alle omstændigheder blev solgt på et tidpunkt :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...