fredag den 26. oktober 2012

Dolce Gusto - Dark Temptation

Jeg blev for nylig spurgt om jeg havde lyst til at teste en ny kaffekapsel til Dolce Gusto - Zoega Dark Temptation. Jeg sagde ja, til trods for, at jeg slet ikke drikker kaffe... men det gør husbonden :o) Desuden har vi nogle gange snakket om at købe os en lille kapselmaskine, men har aldrig helt kunne bestemme os - også fordi husbonden sætter pris på ordentlig kaffe!


Vi var så priviligerede at få lov at teste kapslen på den lækre lille Genio maskine, og jeg må sige - jeg er fan! Den fylder ikke så meget, er let at bruge, meget hurtigt, og så kan jeg som ikke-kaffe-drikker godt lide, at man kan få mange slags kapsler, der ikke er kaffe. Det er smart, at der er en anbefaling på kapslerne der fortæller hvor meget vand man bør bruge, men så kan man altid selv tage lidt fra eller til, alt efter ens smag.

Selve Zoega Dark Temptation er blevet godt modtaget i det lille hjem. Ifølge kaffedrikkeren er den rigtig god i smagen, temmelig kraftig lige når den er helt varm, men bliver mere nuanceret, når den køler lidt ned. Vi har købt et par andre varianter for at kunne sammenligne, og her er det indtil videre Zoega Dark Temptation der er favorit. Selv er jeg mest til Chococino og Chai Latte :o)

Men i en anmeldelse bør man jo også være ærlig, og i den forbindelse har jeg 2 små kritikpunkter - for det første er deres hjemmeside håbløst langsom, og det kan være næsten umuligt at komme ind i webshoppen. Desuden blev min svigermor meget skuffet over at den cappucino hun fik var sødet. Jeg ved ikke om det var fordi hun kunne smage det, eller fordi hun kunne læse sig til det, men det bør naturligvis være frivilligt om man vil have sødet sin kaffe eller ej. Dog kan jeg sige, at fra mine egne tests, så er Chai Latte'n også sødet, men jeg kunne faktisk ikke smage det. Så kan man jo så spekulere over, hvorvidt det er bedre at man kan smage det eller ej?!? Jeg er slet ikke i tvivl om, at de er lavet med en bestemt smag som mål, og der er jo selvfølgelig forskel på folk.

Anyway, vi er generelt ret begejstrede for vores lille ny herhjemme :o)






4 kommentarer:

  1. Uhh, jeg er helt misundelig. Nogle gange kunne jeg altså godt tænke mig, at jeg drak noget mere kaffe :-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - ja, jeg ville faktisk også nogle gange ønske, at jeg var en stor kaffedrikker :o) Men det sker vist aldrig ;o)

      Slet
  2. Her i huset er vi også glade for vores Dolce Gusto, vi har dog ikke samme maskine som jer. Men den er genialt når der bare skal laves en kop kaffe ind i mellem til gæster. Jeg drikker ikke selv kaffe men har de samme to favoritter som dig. Den kakao er altså bare super god :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en skøn maskine :o) Uh, kakaoen er altså bare SÅ lækker :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...