søndag den 28. oktober 2012

Kage til Jens' første fødselsdag

I går var vi til fødselsdag hos husbondens lille nevø, Jens, som blev 1 år i sidste weekend. Husbondens ældste storesøster bor i London med sin mand og lækre lille søn, men havde valgt at tage til Danmark i denne weekend, sådan at vi kunne fejre den lille mands store dag :o)

Som den søde tante jeg er, tilbød jeg naturligvis at lave en kage - og de sagde heldigvis ja :o) Jeg var ikke lige i humør til en fondant kage, så i stedet blev det en kage, som indeni var ligesom mine "normale" kager, men udenpå var dækket i marcipan og frugt. Som pynt lavede jeg en lille ranke - og jeg synes faktisk, at den blev ret vellykket... og den smagte vidunderligt :o) Sommerligt og meget let, men yderst delikat :o)

Med lyset tændt
Kagen indeholdt:
Lyse lagkagebunde
Lys chokolademousse
Jordbærmousse - lavet med hjemmelavet jordbærsyltetøj
Hjemmelavet overtræksmarcipan
Jordbær, blåbær og granatæble

Lys Chokolademousse: 
200g lys chokolade
2½dl piskefløde

Smelt chokoladen over vandband, lad den køle let af, og vend den i den forholdsvist hårdt piskede fløde

Jordbærmousse:
200g god (hjemmelavet) jordbærsyltetøj
2½dl piskefløde
evt. 1 tsk jordbæraroma

Pisk fløden til forholdsvis hård skum, og vend syltetøj og aroma i.

Samling af kage:
Del bunden i 3 lige store bunde. Saml gerne kagen i en bagering, eller ringen fra en springform. Læg en bund på det fad du skal servere kagen på, i bageringen. Fordel chokolademoussen over bunden, læg nr. 2 bund på, fordel det meste af jordbærmoussen på og læg den sidste bund på. Fordel den sidste smule jordbærmousse ovenpå kagen og sæt den på køl. Helt en 3-4 timer, eller evt. natten over.

Udrul overtræksmarcipanen, så den passer rundt om kagen. Tag bageringen af kagen, rul marcipanen rundt om, og læg de rensede bær på lige inden servering.

10 kommentarer:

  1. Hvor er den bare fin Camilla :D Det ligner jo en RIGTIG konditorkage og nu tror jeg ikke længere på, at du ikke kan arbejde med marcipan :P Kan næsten smage den igennem skærmen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Det er nu ellers helt rigtigt - jeg kan stadig ikke arbejde med marcipan... Det lykkedes kun med denne, fordi det blot var et bånd rundt om :o) Åh, den smagte SKØNT!

      Slet
  2. Hvor er den fin - håber den lille mand nød den :-)

    Mange hilsner fra

    Anne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - han spiste ikke så meget, men vi andre åd til gengæld igennem :o)

      Slet
  3. Hvor ser den flot ud! Og også ret sommerlig med bærrene :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, den er nemlig ret sommerlig. Jeg tror også, at den ville smage bedre om sommeren, men den var SKØN alligevel :o)

      Slet
  4. Looks awesome!!! Wish I could eat that :P

    EMILIO!

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you :o) I wish I could too. That's the difference between you and me, Emilio - you don't eat it and have lost massive amounts of weight, I do eat it, and I'm still too big :o)

      Slet
  5. Wau den er flot, så fin med den ranke :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg synes også, at den er ret sød :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...