Endnu engang måtte jeg se mig overvældet af smukke farver og lækre ingredienser, da jeg smed det hele op på bordet.
Menuen for ugen stod på:
Kødboller i wraps med yoghurt, salat og kartofler
Ravioli med tomatsauce, spinat og salat
Mørbradbøffer med ovnbagte rødder, yoghurtdressing og broccoli
Kødboller i wraps med yoghurt, salat og kartofler
En lækker ret, men jeg må ærlig indrømme, at jeg synes det er lige vel rigelig mærkeligt med kartofler inde i wraps! Måske jeg bare er trist og kedelig, men det syntes jeg altså :o) I stedet for den medfølgende opskrift på en yoghurtdressing valgte vi at tage lidt af favoritten - ellers blev det lavet efter opskriften.
Ravioli med tomatsauce, spinat og salat
Endnu en ganske god ret, raviolierne var gode, men ikke så stor forandring, som jeg følte at de friske skruer var sidste gang. Jeg ville dog til enhver tid have foretrukket at smide lidt mere grønt i saucen (fx. svampe og gulerødder) i stedet for at få en salat til, men måske er det bare mig :o)
Mørbradbøffer med ovnbagte rødder, yoghurtdressing og broccoli
(beklager de ringe billeder!)
Jeg synes det var lidt kedeligt. Bevares - den økologiske svinemørbrad var SKØN, men generelt var hele retten lidt kedelig :o(
Nu får vi en omgang igen i næste uge, og jeg må sige - det skal altså være VIRKELIG lækkert for at vi skulle blive ved. Jeg er ikke i tvivl om, at rigtig mange mennesker ville nyde disse måltidskasser, men måske er jeg bare lidt for madglad, eller noget, men jeg synes generelt, at de er ret kedelige. Der var ikke som sådan nogle af de tre retter vi ikke kunne lide, men jeg er ikke overbevist.
Det er ikke kun dig, jeg synes også det er lidt spøjst at putte kartofler i wraps, men de ser virkelig lækre ud!
SvarSletNu har jeg læst om alle dine måltidskasser, og jeg kan godt forstå din kritik, men igen, jeg er også et madøre uden lige... Specielt den der mørbrad ret ser en smule fesen ud, efter min smag!
- Maj :D
Jeg kan også godt se, når jeg kigger på mine anmeldelser, at jeg måske bare IKKE er målgruppen. Som nævnt tror jeg, at der er mange der ville nyde godt af dem. Men ja, sådan nogle totale madører dur det bare vist ikke til ;o) Vi får en kasse igen i næste uge, og ud fra menuen lyder den faktisk rigtig lækker, men nu må vi se ;o)
Slet