lørdag den 15. oktober 2011

Skærising med sauterede grøntsager

Som nævnt spurgte Skagenfood om det måtte bruge et af mine billeder til en opskrift på deres hjemmeside, og det sagde jeg jo naturligvis ja til. Som en lille betaling fik jeg sammen med min grøntsagskasse nogle lækre skærising-filetter. Jeg smed 3 i fryseren, og regner med at bruge dem til en risotto, mens de sidste 4 blev brugt til aftensmad i går.

For virkelig at kunne smage at det var frisk fisk valgte jeg bare at vende dem i lidt fuldkornshvedemel inden de røg en tur på panden i lidt olie/smør. Til fisken fik vi ris og sauterede grøntsager (porre, champignon, gulerødder og grønne asparges). Fisken gik en smule i stykker da jeg lagde den på tallerkenen, men MUMS det smagte godt.

Jeg har ikke smagt skærising før, men jeg syntes at den var rigtig god, så hvis jeg falder over den igen ved jeg, at jeg sagtens kan købe den :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...