søndag den 4. marts 2012

Hjemmelavet is #4.1 - Chokoladeis med marengssmåkager

Da jeg lavede chokoladeis sidste gang, havde jeg lidt af mine mere eller mindre fejlede marengssmåkager tilbage, derfor valgte jeg i en del af isen ikke at putte chokoladestykker med i stedet smuldre småkagerne i... MUMS - det var en totalt succes :o) Men jeg smider lige opskriften igen...

Opskriften har jeg fundet i en af de små Netto-bøger "Is & Iskolde drikke" - og lavede den lille ændring at skifte noget af mælken ud med fløde :o)

Chokoladeis med marengssmåkager - 1 liter
225g mørk chokolade brækket i mindre stykker
400ml sødmælk
350ml piskefløde
1 stang vanilje
4 pasteuriserede æggeblommer
125g sukker
5-10 marengssmåkager* i mindre stykker

Smelt chokoladen (225g) over vandbad (el. i mikrobølgeovnen).
Varm mælk, fløde og kornene fra vaniljestangen samt den tomme vaniljestang op til kogepunktet.
Pisk æggeblommer og sukker luftigt og cremet.
Pisk den varme mælk og fløde i æggesnapsen og tilsæt smeltet chokolade.
Varm cremen op over vandbad og pisk til den begynder at tykne.
Sæt chokoladecremen til afkøl og kør den derefter på ismaskinen.
Når isen er næsten kørt færdig tilsættes marengssmåkagerne.



*Marcipan-marengs småkager
20-25 stk. 
3 stk. æggehvider
½ tsk. eddike
150 g flormelis
125 g ODENSE Ren Rå Marcipan med kakao
2 tsk. kakao


Æggehviderne piskes stive med eddike og halvdelen af flormelissen.
Marcipanen rives på et rivejern og vendes med resten af flormelissen og 2 tsk. kakao. Marcipan- og marengsmassen piskes sammen.
Med en spiseske sættes massen på en bageplade med bagepapir og bages ved 150° C i 20-25 min. Kagerne afkøles.

2 kommentarer:

  1. MmmmMMMmmmmMMMMMMM!
    Sådan en kugle... eller to... kunne jeg da godt spise.... :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - den var/er også virkelig lækker :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...