onsdag den 7. marts 2012

Marzipan Chocolate and Cranberry Slice

Hihi - Lakridskonfekt snitten fra i går vakte vist både begejstring og frygt :o) Nå, men her er den anden "snitte" jeg lavede til husbondens arbejde. Den lyder næsten ligeså mærkelig som den fra i går, men selvom jeg havde regnet med, at jeg bedst ville kunne lide denne, så var jeg egentlig mest til den med lakridskonfekt :o)

Marcipan, Chokolade og Tranebær Snitter (24 stk.) fra Women's Weekly - Macaroons & Biscuits
400-500g marcipan
500g hakket, mørk chokolade
300ml piskefløde
165g grofthakkede, tørrede tranebær
250g hakket, lys chokolade
2tsk vegetabilsk olie

Smør en 20x30cm form og beklæde bund og sider med bagepapir, der går 5cm over kanten.
Udrul marcipanen mellem 2 lag bagepapir indtil det er stort nok til at dække bunden af forment, pres det ned i formen.
Bland mørk chokolade og fløde i en gryde og smelt det over lav varme, indtil det er glat. Rør tranebær i og lad det køle af i 10 minutter.
Hæld chokolade-blandingen over marcipanen og glat det ud. Stil det i køleskabet i 2 timer.
Bland den lyse chokolade og olien i en varmefast gryde og smelt det over vandbad indtil det er glat. Lad det køle af i 10 minutter.
Hæld mælkechokolade-blandingen over det mørke chokolade fyld. Stil det igen i køleskabet i mindst 3 timer eller gerne natten over.
Tak efterfølgende forsigtigt "kagen" ud af formen og skær den i 24 stykker.

NB. Kan holde i en lufttæt beholder i køleskabet i op til en uge.


I følge opskriften skulle der også 1 spsk appelsin-skal i den mørke chokolade-blanding, men det havde jeg ikke lige... Dog tror jeg bestemt, at det klæder opskriften, for det er virkeligt en bastant lille sag!!! Hold nu da fast, den nydes helt klart bedst meget kold og med et stort glas mælk eller en stor kop kaffe eller te til! For man kan næsten ikke klare den uden tilbehør ;o)


7 kommentarer:

  1. Vinker lige så stille farvel til min "kur".. mums en lækkerbisken -jeg gad nok godt lige sætte et pr tandmærker i een af de der..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - jeg beklager meget, men jeg kan afsløre at min "kur" kunne heller ikke klare dem her :o)

      Slet
  2. Nøj de ser jo lige så lækre ud som dem igår:-) Håber mit svar er læseligt selvom det er fra mobilen.

    SvarSlet
  3. Hov, gad vide hvad der er blevet af det indlæg jeg skrev fra mobilen tidligere i dag, prøver lige igen...

    Hvor ser de lækre ud - ligesom dem fra i går - man bliver jo helt lækkersulten ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke hvor indlægget fra tidligere er blevet af - det dukkede godt nok op i min mail :o) Men, ja - man bliver lidt lækkersulten af disse basser :o)

      Slet
  4. Nøj de ser gode ud :-) Billederne er også rigtig lækre :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De smagte også vældigt godt :o) Tak for roserne om billederne, der var godt lys den dag :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...