tirsdag den 1. maj 2012

Bagte gulerødder med bacon-bønne vinaigrette og Bornholmer-hane



Endnu en dag, endnu en salat. Ikke så ringe endda. Jeg elsker, at det er ved at være vejr til mere salat-agtige retter. Altså i realiteten er jeg mest til kartofler og brun sauce, men det har badevægten ikke godt af, og derfor nyder jeg at prøve nye spændende retter, som ikke nødvendigvis kræver ris, pasta eller kartofler - ikke hver dag i hvert fald.

Søndagens ret var en lækker ret, endnu engang var Skagenfood, som tilbehør fik vi en lækker fersk Bornholmer-hane - den var LÆKKER! Mums :o)


Bagte gulerødder med bacon-bønnevinaigrette (Skagenfood)
1 bundt nye gulerødder
150 g bacon i skiver
100 g brede bønner
2 fed hvidløg
2 spsk citronsaft
1 tsk sukker
olivenolie
salt og peber

Skræl gulerødderne, vend dem med olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade. Bag ved 200 grader i 20-30 min. afhængigt af tykkelse, til de er møre med bid. Skær imens baconen i 1 cm brede stykker på tværs af skiverne. Rist dem gyldne og sprøde på en tør pande og lad dem dryppe af på køkkenrulle. Rens panden, men gem 3 spsk. baconfedt til vinaigretten. Hak hvidløgene fint og snit bønnerne i 3 mm tynde stykker (bønnerne kan evt. erstattes af grønne asparges). Varm baconfedtet op på panden og kom hvidløg, bønner, ½ dl vand, citronsaft og sukker ved og lad det simre 1 min. under omrøring. Krydr med friskkværnet peber og lidt salt og rør baconen i. Fordel vinaigretten over de bagte, anrettede gulerødder og server straks.


Bornholmer-hanen, blev tilberedt ligesom da jeg lavede Roast Chicken til blogger-pigerne, men fik 2 timer i ovnen. Den blev super lækker!

2 kommentarer:

  1. Hold nu op hvor ser det godt ud, det vil jeg prøve :-)

    Kh
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan du sagtens gøre, det var rigtig lækkert :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...