mandag den 27. august 2012

Brunch på Café Spiret

I går søndag var hele Aalborgs Cupcakemafia inviteret ind på Café Spiret for at teste deres nye brunch. Caféen fik ny ejer i juni 2011, og han har forsøgt at ændre lidt på både menu og brug af råvarer. Hvis jeg skal være helt ærligt, så er det faktisk også kun det nye koncept der fik mig til at sige ja, for jeg har for efterhånden mange år siden fuldstændig boycottet Café Spiret. Efter at have været derinde og KUN oplevet dårlig service gang på gang var det slut for mit vedkommende! MEN hvis gårsdagens tur derind var noget at sige, så har det i hvert fald hjulpet GEVALDIGT på servicen, og nu tør jeg godt sætte mine fødder derinde igen :o)

Der vil også være en vis sandsynlighed for, at det bliver til en brunch, for den var bare såååå lækker. Mit eneste kritikpunkt er nok, at for en lille familie med små børn der vågner tidligt, så er åbningstiden med kl 11 en smule sent ;o)

Nå tilbage til dagen i går. Der var virkelig kræset for os, der lå små fine breve til os, med forklaringen på det nye koncept, og en udvidet beskrivelse af de forskellige elementer af brunch-tallerkenen.

Med i brunchen, som står til 137,- er en varm drik - jeg valgte, som jeg næsten altid plejer hvis muligheden er der, en Chai Latte. Jeg ville nogle gange ønske, at jeg drak kaffe fordi man kan få så mange smarte og fancy udgaver, og det er ikke altid tilfældet med te. Til gengæld elsker jeg den søde og krydrede Chai Latte, og den jeg fik i går var næsten lige i skabet - sød og dejlig krydret. Mange steder er de for søde og ikke krydrede nok til min smag, og det er til trods for at jeg ellers er til sød te, men det krydrede skal ligesom også være der.

Desuden lokkede den søde tjenerinde med friskpresset juice eller en smoothie - jeg blev nødt til at prøve en Piña Colada shake, lavet af ananasjuice og vaniljeis - muuuums :o) Jeg var stor fan!

Selve brunch tallerkenen bestod af:
Scrambled eggs med bacon og krydret brunchpølse
Øllebrød
Comté ost med serano skinke og salami
Ristet rugbrød med varmrøget peberlaks med wasabi
og 
Nødde/krokantcreme med pandekage og frugt 

Det smagte altsammen rigtig lækkert, der var en passende mængde og god variation. Jeg syntes godt, at det kunne smages, at der var kræset for råvarerne. Når jeg tænker øllebrød, så tænker jeg på det jeg nogle gange laver til Junior, og jeg er ked af at sige det - men det har jeg ikke meget lyst til at spise! Den som er på Spirets brunch tallerken er SLET ikke ligesom Juniors - den smager skønt! Sød og blød og med lækre kerner i.

De scrambled eggs tilsat kørvel og med pølser og bacon til var også rigtig lækker. Jeg elsker æg i næsten alle afskygninger, og kan slet ikke forestille mig en brunch uden rigeligt med æg. Mums. Ost,  skinke og salami var dejlig salt og smagfuldt, som det jo helst skal være til en brunch. Den lune leverpostej var måske en kende anonym, men det kan også skyldes, at mange af de andre ting var meget smagfulde. Men det var en lækkerbisken med et stykke godt brød med lun leverpostej ovenpå.

Men der var et par ting på tallerkenen, som jeg må fremhæve som mine favoritter. Den ene var det ristede rugbrug med varmrøget peberlaks og wasabi. Jeg var vil med den lille sprøde, salte, fede og stærke lille hapser. Der var virkelig dørmt smagseksplosion for ganen. Jeg var helt pjattet med den. Det var en lille hapser, men så smækfyldt med smag, at det faktisk passede helt perfekt med mængden.

Den anden ting jeg bliver nødt til at fremhæve, og som nok ikke kommer bag på mange der kender mig, var den ualmindelig lækre nødde/krokantcreme... mmmmmmmmmmm. Den var SKØN! Jeg spiste den sammen med pandekagen, men jeg er ret overbevist om, at den også ville have været helt fantastisk på brød. Skålen var i hvert fald TOM, da jeg var færdig :o) Desværre er opskriften hemmelig, men det kan også godt tænkes, at min badevægt er glad for det, hihi :o)

Alt i alt synes jeg, at det var en rigtig skøn brunch. Det er egentlig ikke så tit, at jeg får brunch. Det er egentlig lidt mærkeligt, for jeg eeeelsker morgemad og morgenmadsretter. Men det kan være at jeg snart skal lokke Junior og husbonden en tur med derned - for som nævnt tidligere tør jeg godt sætte mine ben på Café Spiret igen nu :o)



4 kommentarer:

  1. Når jeg en gang kommer til Aalborg igen, så skader det vist ikke at besøge Café Spiret. Det ser i hvert fald lækkert ud og prisen er heller ikke helt hen i vejret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bør du gøre, det var i hvert fald lækkert, da vi var der :o)

      Slet
  2. Rigtig lækkert at se på - skønt fortalt - må for søren da en dag lægge vejen forbi Spiret - specielt da spiret ( på Budolfi kirke er blevet så flot renoveret:-)
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :o) Jeg kan i hvert fald godt anbefale brunchen. Ej, hvor pinligt - jeg har slet ikke kigget på spiret!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...