Nå, men til hovedret fik vi fyldt kalkunbryst, kartofler, sauce og en slags waldorf-salat. Smukt ser det ikke ud, men det smagte skønt (hvis jeg selv skal sige det ;o)
Fyldt kalkunbryst (5-6 pers.)
1 kalkunbryst
1 pakke flødeost
1 porre
250g champignon
1 pakke (kalkun)bacon
Rens champignon og porre og skær dem i tynde skiver. Sauter i lidt smør på en pande, krydr med salt og peber og sæt til side på en tallerken. Tænd ovnen på 180 grader (varmluft). Når grøntsagerne er kølet af blandes de i en skål sammen med smøreost og salt og peber.
Skær en lomme i kalkunbrystet eller forsøg at skære det ud til et fladt stykke, læg fyldet i, bind sammen med lidt snor eller kødnåle. Læg (kalkun)bacon ovenpå, og sæt det i ovnen i et ovnfast fad i ca. 15 minutter. Efter 15 minutter hældes lidt varmt vand i fadet og det steger videre i 45-60 minutter.
Skræl og kog nogle kartofler, hæld vandet fra bagefter da det skal bruges til saucen.
Når kalkunbrystet er færdigt tages det ud og hviler i 10 minutter, mens du laver sauce af skyen og kartoffelvandet mm.
Billede fra MissMuffin |
Salat a la Waldorf (James Martin - my kitchen)
2 spsk sukker
25g smør
75g valnøddekerner (groft hakket)
1 dessert æble
1 stængel bladselleri
juice fra 1/2 citron
4spsk god mayonnaise
50g vindruer
1 hjertesalat
Tænd en stegepande på medium varme og tilsæt sukker og smør. Når det begynder at karamelisere tilsættes valnødderne og sauterer i 3-4 minutter, indtil de er godt dækket af smør og sukker. Tag dem af panden, og sæt dem til side til at afkøle.
Skræl æblet, fjern kernehuset og skær det ud i tern på 1cm, skyl selleri, og skær ligeledes denne ud i små tern. Bland citronsaft og mayonnaise i en skål, smag til med salt og peber og tilsæt æbke og selleri. Skyl vindruerne, del dem i halve og put dem i skålen også. Skyl salaten godt, skær den i strimler og vend den godt rundt i dressingen og de andre ingredienser og server straks.
Det smagte super godt- den salat var virkeligt lækker- og så var der jo rigeligt med sauce:)
SvarSletTak :o) Jeg synes også salaten var super lækker, og lidt anderledes :o) Hihi, sauce skal der være rigeligt af
SletDet ser rigtig lækkert ud og det ligner en Camilla sauce :-) Den salat skal da vist afprøves :-)
SvarSletHihi - det var også en klassisk Camilla sauce :o) Salaten kan KLART anbefales - mums!
Slet