tirsdag den 31. januar 2012

Salat med æbler, parmaskinke, valnødder og gedeostbrød

Det var hvad menuen stod på her forleden dag (jeg tror jeg har misset et par dage et sted, så jeg er lidt bagud endnu en gang)

Det var en virkelig lækker salat, dejlig sommeragtig, som nok ikke lige passer med vejret, men det sender varme tanker til lune sommeraftener, lyse nætter og hyggelig spisning på terrassen :o)


Salat med æbler, parmaskinke, valnødder og gedeostbrød - 4 pers. (Skagenfood)
1 frisk gederulle - vi fik vist en gedeoste-feta, men det var nu ganske godt også!
8 skiver flutes
1 bakke salat
6 skiver parmaskinke
2 æbler
1 forårsløg
75 valnøddekerner, gerne let ristede
3 spsk. olivenolie
2 spsk. rødvinseddike
1 spsk. mayonnaise
1 tsk. dijonsennep
sukker
salt og peber

Skær gedeosten i 8 skvier og læg en på hver skive flutes. Sæt brødene i ovnen ved 200 grader i 7-10 minutter til osten er smeltet og brødene er gyldne og sprøde. Skyl imens salaten og slyng den tør. Bred den ud på et fladt fad og fordel skinken ovenpå. Skær æblerne i tern, snit forårsløget tyndt og hak valnødderne groft. Fordel det hele ovenpå salat og skinke. Pisk olie, eddike, mayonnaise og sennep sammen og smag til med sukker, salt og peber. Dryp dressingen over salaten, læg de varme brød ovenpå og server straks til mørkt kød eller fjerkræ.



Vi fik ikke noget til salaten udover brødene, som nævnt er lavet med en gedeost i lage, men det smagte stadig vældig godt :o)

4 kommentarer:

  1. Mums, hvor ser det godt ud :-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smagte også rigtig lækkert :o)

      Slet
  2. Lækkert som sædvanligt og jeg kan da lige se jer sidde der på terrassen med et glas lækker vin og så denne mumse salat! Det er bare en vinder!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hihi - det kan jeg også næsten :o) Uh, jeg glæder mig allerede, især vinen lyder tiltalende ;o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...