Fyldt kalkuncuvette

Forleden dag var husbonden og jeg blevet enige om, at vi skulle have kalkunbryst til aftensmaden, men jeg syntes at det virkede meget dyrt og valgte i stedet en såkaldt "kalkuncuvette" - jeg er ret sikker på at det var et udbenet lår, men med skindet beholdt på. Hvorom alting er, så gik det ganske godt med det fyldt, også selvom noget af fyldet sneg sig ud, men det blev til gengæld bare puttet i sovsen bagefter.

Fyldt kalkuncuvette - 4 pers.
1 kalkuncuvette
1 pakke Philadelphia eller anden friskost
1 porre
250g champignon
150g kalkunbacon i tern
500-1000g små kartofler
1 spso olie
1 spsk hvedemel
1 bundt grønne asparges

Tænd ovnen på 200 grader. Rens champignon, skær dem i skiver og sauter dem godt i en pande med en smule olie. Når de er ved at være gennemstegte tilsættes kalkunbacon og renset, skiveskåret porre og steges indtil det er mørt. Tilsæt salt og peber, og tag panden af varmen. Lad det køle let af. Rør osten sammen med grøntsagsblandingen og krydr med salt og peber.

Bank kalkuncuvetten let ud, så den bliver større, læg fyldet på og luk den sammen. Bind den sammen med snor og læg den i et ildfast fad. Sæt den i ovnen, og lad den stege i ca. 1 time - tilsæt lidt vand til fadet efter de første 10 minutter.

Skyl kartofler og rengør asparges. Kog kartoflerne og hold dem varme. Når kalkunen er færdig tages den ud af ovnen. I en lille gryde røres olie og mel sammen og varmes, tilsæt væsken (og evt. undsluppen fyld) fra kalkunfadet, og bring sovsen i kog. Tilsæt evt. lidt vand, hvis den er for tyk. Smag til med salt og tilsæt lidt kulør. Lad saucen småsimre, mens aspargesene dampes et par minutter. Server straks.

Det smagte rigtig godt, men for at det ikke skal være løgn så var det næsten endnu bedre dagen efter, hvor jeg hakkede resterne af købet temmelig fint med en kniv, rørte det sammen med sovsen, lagde det i et fad med mosede kartofler tilsat 1 bæger æggeblommer ovenpå, og så 20 minutter i ovnen. MUMS, jeg tog ikke noget billede af det, for det var ikke specielt kønt, men uha, det smagte godt, og så var det dejligt at bruge resterne på en lidt anderledes måde