tirsdag den 3. april 2012

Gulerødder med hvidløg, æbler og sennep

Husbonden og jeg har forsøgt at lave den aftale, at han laver mad om søndagen. Selvom jeg elsker at lave mad, så er det også rart nogle gange at slippe. Nogle gange lykkes planen, andre gange glemmer vi, at det er meningen at han skal lave maden. I søndags der huskede vi det, og han slap godt fra det :o)


Gulerødder med hvidløg, æbler og sennep ( 4 pers.) Skagenfood
1 bundt gulerødder
2 stk æbler
2 fed hvidløg
3 spsk god olivenolie
4 spsk citronsaft
1 spsk Honning
1 tsk grov sennep
1 tsk dijonsennep
salt og peber

Skyl og rengør gulerødderne og snit dem i ½ cm tykke skiver med et meget (!) skråt snit. Skær æblerne i tynde både. Hak hvidløgsfedene fint. Pisk olie, citronsaft, honning, 2 slags sennep, salt og peber sammen til en cremet dressing og smag til. Damp gulerødderne i letsaltet vand til de lige netop er møre, hæld vandet fra og lad dem hurtigt dampe tørre. Vend dem straks med æbler, hvidløg og dressing og lad dem marinere tildækket i 10 min. Server dem lune til fisk, kød eller fjerkræ.

Som tilbehør fik vi svinekød i tern marineret i lidt olie og lidt Chermoula fra Santa Maria - enkelt, men også meget lækkert :o)

2 kommentarer:

  1. Simpel men lækkert - my kinda food! :) Ser dælme lækkert ud :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var også rigtig lækkert :o) Det er fantastisk med simpelt men lækkert mad :o)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...