mandag den 2. april 2012

Pasta med torsk og tomat

En eller anden dag - torsdag måske? - fik vi denne lækre ret, som dog faktisk var en slags "tøm køleskabet-ret", men det gør det jo ikke nødvendigvis til en dårligere ret - tværtimod :o) Fra vores fiskekasse for nogle uger siden havde jeg smidt et stykke torsk i fryseren, og selvom vi normalt ikke ville have lavet denne type ret med torsk, så var det faktisk ualmindelig lækkert!


Pasta med torsk og tomat - 2 pers.

250g tørret pasta, jeg brugte grøn tagliatelli
250g torsk, eller anden fast hvid fisk
250g champignon
125g cherrytomater
1 dl fløde
1 spsk tomatpure
salt og friskkværnet peber

Bring en lille gryde med en smule vand, og stor gryde med meget vand i kog. I den store koges pastaen i saltet vand efter anvisning på pakken. I den lille lægges torsken og damper nogle minutter under låg. Derefter tages gryden af blusset, og fisken står og venter i gryden.

I en stor sauterpande steges rengjorte champignon, når de er stegte tilsættes tomater, fløde, tomatpure, salt og peber og simrer i nogle minutter. Tilsæt den afdryppede pasta og torsken i store stykker, vend det hele godt rundt og lad det stå nogle minutter på meget svag varme, til det hele er god gennemvarmt. Pas på med at røre for meget i det, da fisken helst ikke skal gå for meget i stykker.

Server og nyd :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...